Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye kampagner skal få de unge til fødestuerne

Kampagner fra to ministerier og Københavns Kommune skal gøre danske studerende bevidste om, at man ikke nødvendigvis kan lave en baby, så snart man smider præventionen. »Kom i gang, før det er for sent,« lyder budskabet. »Jeg føler mig ærlig talt provokeret,« siger studerende.

Julie Jakobsen og Lasse Baggesen er begge 23 år og studerer sociologi på Københavns Universitet. Berlingske snakkede med dem om tendensen, at mange unge vælger at udskyde at få børn til en senere alder end nogensinde før.
Julie Jakobsen og Lasse Baggesen er begge 23 år og studerer sociologi på Københavns Universitet. Berlingske snakkede med dem om tendensen, at mange unge vælger at udskyde at få børn til en senere alder end nogensinde før.

»Svømmer de for langsomt,« spørger postkortet på en baggrund af svømmende sædceller.

»Ha, ja, det er nok et ømt punkt for mange mænd,« replicerer sociologistuderende Lasse Baggesen med kortet i hånden. Hans medstuderende Julie Jakobsen har fået et kort med hønseæg og spørgsmålet: »Har du talt dine æg i dag?« Hun rynker brynene.

»Kan man overhovedet tælle dem?«

Kortene er en del af Københavns Kommunes nye kampagnemateriale, der skal gøre københavnerne opmærksomme på, at baby-produktion altså har en udløbsdato.

København er én af de kommuner, hvor førstegangsfødende er ældst og især for studerende på lange uddannelser, som Julie Jakobsen og Lasse Baggesen, er alderen høj, før tankerne falder på barnevogne og bleskift. Det får mandag kommunen til at rulle en kampagne ud med postkort, plakater og Facebook-opslag, der skal få københavnerne tidligere til lagnerne. For et par uger siden lancerede Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet desuden et omfattende undervisningsmateriale til landets gymnasieelever, ligesom Sex og Samfund tidligere i år tog materiale med ud på de danske folkeskoler, der skulle oplyse om fertilitet og nedsat frugtbarhed.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at otte ud af ti af de 15-25-årige ikke føler, at de ved nok om nedsat frugtbarhed, og et radikalt skifte i danskernes seksuelle opdragelse ser ud til at være på vej. »Ulykkelige omstændigheder« bør ikke længere være så ulykkelige endda, er budskabet. Og det i en tid, hvor nybagte forældrepar bliver ældre og ældre, får færre børn, og folk valfarter til fertilitetsklinikker. På sociologistudiet i København er der i hvert fald nok at tage fat på.

Familieforsørgelse og selvrealisering

På det gamle kommunehospital i København, hvor byens universitet i dag huserer, har Julie Jakobsen og Lasse Baggesen ingen planer om at sætte børn i verden lige foreløbig.

Julie Jakobsen gætter på, at hun skal være 34, før man finder hende på en fødestue. For Lasse Baggesens vedkommende kan han sagtens vente, til han er 37.

»Det handler jo om noget så gammeldags, som at man skal kunne forsørge sin familie og tage ansvar for sit barn. Der giver det bare bedst mening at have overstået sin uddannelse og have en fast indkomst,« siger Lasse Baggesen, der i dag er 23.

»Men det er nok også lidt et egoistisk valg,« siger Julie Jakobsen.

»Lige nu har jeg kun ansvar for mig selv og kan i princippet tage ud og rejse i et halvt år, hvis det er det, jeg har lyst til. Et barn ville gøre den slags langt mere kompliceret.«

Julie Jakobsen, Lasse Baggesen og deres medstuderende er netop dem, Københavns Kommune forsøger at ramme med kampagnen. Københavnere med en lang uddannelse er i gennemsnit 31,8 år, før de får deres første barn. Blandt alle københavnerne er tallet 31, mens landsgennemsnittet ligger på 29,1.

»Mit mål er ikke, at alle skal have børn, når de er 25,« siger Ninna Thomsen (SF), der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

»Men vi vil gerne have folk til at tage den overvejelse, at det kan være en god mulighed at få børn, når man er under uddannelse.«

Ninna Thomsen håber på en debat og en holdningsændring, der får flere unge til at overveje, om de nødvendigvis skal vente, til de er midt i 30erne med at få børn.

»Nedsat frugtbarhed berører i dag rigtigt mange unge par, og jeg tror ikke, det er et særlig sjovt forløb at gå igennem. Jeg tror, at det at få børn for mange er en del af den drøm, man har for sit liv,« siger borgmesteren.

Ny seksuel opdragelse

Devisen har ellers længe lydt, at vores unge skal uddannes længe, og ungerne udsættes indtil fast indkomst og børnevenlig bopæl er på plads. Og korrekt påsætning af kondomer og sæddræbende creme har været langt vigtigere i seksualundervisningen end fertilitetens udløbsdato. Men en ny virkelighed ser ud til at være på vej.

»Den historie, vi har fortalt hinanden, har længe været, at vi skal have overstået uddannelsen, før vi tænker på at få børn. Vi skal faktisk helst have været et par år på arbejdsmarkedet, de økonomiske rammer skal være i orden, og det dur ikke at bo i en toværelses lejlighed med brusekabine i soveværelset,« siger Lene Tølbøll, der er sociolog og lektor i sociodemografi ved Aalborg Universitet.

Men hun ser en tegning af, at det billede er ved at vende. Der er kommet et skarpere fokus på de faldende fødselstal og udfordringerne ved at få børn, hvis man venter for længe.

»Vi er begyndt at tale om, at der er mange, der ikke får alle de børn, de gerne vil have. Vi er blevet opmærksomme på, at det har konsekvenser for vores befolkning og mulighederne for at udvikle et velfærdssamund, men også for os som par – som kvinder og mænd, der ikke får de børn, de gerne vil have,« siger hun.

Den holdning håber både de to ministerier med undervisningsmateriale til gymnasieeleverne og Københavns Kommune at rokke ved hos de unge.

På sociologistudiet ændrer postkortene nu ikke meget for Lasse Baggesen og Julie Jakobsen. Faktisk føler de sig i højere grad antastet på et meget personligt område.

»Jeg får det lidt sådan, at de altså virkelig ikke skal bestemme, hvornår jeg skal have mine børn,« siger Julie Jakobsen.

»Jeg føler mig ærligt talt lidt provokeret. Det virker som om, de forsøger at fortælle mig, hvornår jeg skal have børn. Og det burde jo være, når jeg har lyst og overskud og er klar til at tage det ansvar – det er jeg da sikker på vil være bedst både for barnet og mig,« siger Lasse Baggesen.

Oplysning er selvfølgelig altid godt, understreger de begge, men den kommunale kampagne klinger af løftet pegefinger for de to studerende. Ninna Thomsen afviser på den anden side, at kommunen vil lave noget i retning af flerbørnspolitik.

»Det handler om at få skabt debat og en opmærksomhed. Næsten hvert tiende barn bliver født med hjælp fra en fertilitetsklinik, og det synes jeg er meget,« siger hun.

Et følsomt og farligt område

At føre offentlige kampagner helt hjem i soveværelset kan for mange måske føles over stregen. Og to kommunikationseksperter mener da også, at offentlige myndigheder balancerer på en knivsæg, når de tager det skridt.

»Jeg synes godt, man kan tage det op. Danmark er jo heldigvis et oplyst samfund, hvor vi ofte ser de her sociale marketingreklamer, der skal få befolkningen til at ændre adfærd,« siger Winni Johansen, der er professor ved Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet.

»Men den henvender sig til en aldersgruppe, hvor man er bekymret for fremtiden og dykker ned i et emne, der for mange er voldsomt. Så man skal træde varsomt,« siger hun og tilføjer, at Københavns Kommune efter hendes opfattelse klarer sig sobert igennem balancegangen.

Helt så heldigt mener Frederik Preisler fra kommunikationsbureauet Mensch ikke, at kommunens fertilitetskampagne falder ud.

»Kampagnen har en let tone, der står i kontrast til det voldsomme emne. Sådan en kampagne kan let komme til at føles som utidig indblanding fra myndighedernes side, og hvis det er en epidemi af kønssygdomme, man forsøger at komme til livs, så er det selvfølgelig fint at blande sig. Men her synes jeg, at det er et af de meget grundlæggende ting i dit liv, som kommunen blander sig i,« siger han.

På det gamle kommunehospital kommer der, kampagne eller ej, til at gå mange år, før Julie Jakobsen og Lasse Baggesen skal på shoppetur til BabySam.

»Det må blive engang, når jeg er blevet voksen,« siger Lasse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.