Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye initiativer fra skoler: Det skal være slut med pjækkeri

Registrering af eleverne time for time og sms'er til forældrene er bare nogle af metoderne.

Arkivfoto: Registrering af eleverne time for time og sms'er til forældrene er bare nogle af metoderne.
Arkivfoto: Registrering af eleverne time for time og sms'er til forældrene er bare nogle af metoderne.

På Hedegårdsskolen i Ballerup bliver eleverne registreret time for time. Det hele foregår elektronisk, og bliver børnene væk, sendes der automatisk en sms til forældrene.

Det er bare en af løsningerne på den udfordring, som mange skoler i hovedstadsområdet har. Nemlig elevernes fravær. Region Hovedstaden scorer en kedelig andenplads, når det kommer til, hvor meget fravær eleverne i gennemsnit har.

En rundringning, DR P4 København har foretaget blandt 18 tilfældigt udvalgte skoler i hovedstadsområdet, viser, at 10 ud af de 18 skoler gør som Hedegårdsskolen og laver særlige initiativer for at komme pjækkeriet og fraværet til livs.

»Vi kan se, at det med målrettede indsatser for de få elever, der har problemer med at komme til timerne, faktisk bliver bedre,« siger Morten Flotin Jensen, souschef på Hedegårdsskolen til DR P4 København.

I Københavns Kommune, hvor fraværsprocenten lyder på 7,1 mod 5,6 procent på landsplan, har man blandt andet afsat 10 millioner kroner til at nedbringe fraværet gennem en mere struktureret indsats i samspil med forældrene.

»Noget af det skal gå til at komme i tættere dialog med forældrene om, hvad der er årsagen til, at børnene ikke kommer i skole,« siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) til DR P4 København.

Og netop den tætte dialog er noget, der virker på Hedegårdsskolen.

»I vores dialog med forældrene lykkes det altid at få en handleplan i værk, der gør, at børnene kommer tilbage til de fællesskab, de skal have her i skolen,« siger Morten Flotin Jensen til DR P4 København.

Det er ikke kun i hovedstadsområdet, at der bliver taget særlige initiativer i brug for at komme fraværet til livs. Det er en klar tendens, man ser over hele landet, lyder det fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

»Der er flere og flere kommuner, der fokuserer på at få nedbragt fraværet, fordi det har en social slagside,« siger Claus Hjortdal til DR P4 København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.