Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye ekspertcentre skal løfte hjælpen til demente

I dag undersøges og behandles demente 30 forskellige steder i landet. Det er for mange, mener Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren, som vil samle ekspertisen på langt færre enheder.

Der skal etableres flere rådgivings- og aktivitetscentre for demente og deres pårørende rundt omkring i landet, så de får lettere ved at møde andre i samme situation. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
Der skal etableres flere rådgivings- og aktivitetscentre for demente og deres pårørende rundt omkring i landet, så de får lettere ved at møde andre i samme situation. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph

Flere demente skal have en bedre hjælp og behandling.

I dag kan det trække ud i meget lang tid med at få stillet selve diagnosen, som er nødvendig for at sætte gang i indsatsen for at dæmpe virkningerne af den frygtede sygdom. Derfor skal antallet af hospitalsafdelinger, som undersøger og behandler demente, reduceres markant – i stedet skal indsatsen samles på færre ekspertcentre med en bred vifte af specialister.

Det er en af de centrale anbefalinger i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en ny national handlingsplan mod demens, som offentliggøres tirsdag, og som får opbakning fra sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Selv om vi desværre ikke i dag kan helbrede Alzheimers og andre demenssygdomme, er det vigtigt, at man hurtigt kan blive udredt for en demenssygdom. For jo tidligere man får en diagnose, jo bedre er mulighederne for at få en effektiv behandling, der f.eks kan udsætte sygdomssymptomer. Og i dag er der desværre for mange, der ender i for lange udredningsforløb,« siger Sophie Løhde.

»Diskrete« symptomer

I dag er der omkring 30 demensudrednings- og behandlingssteder. Samtidig har det vist sig, at der er stor forskel fra region til region på, hvordan indsatsen er organiseret.

Det er ikke særligt effektivt, lyder vurderingen, og der har også været kritik af, at kvaliteten ikke er lige høj overalt, så yngre demente under 65 år og patienter med såkaldte »diskrete« symptomer i nogle situationer har fået forkerte diagnoser.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man skærer ned på antallet af afdelinger og samler indsatsen på færre enheder for at styrke samarbejdet mellem bl.a. neurologer, geriatrikere, psykiatere, neuropsykologer og demenssygeplejersker. Der sættes ikke tal på, hvor mange der skal være, men et skøn går på, at der kan blive tale om to-tre steder i hver af de fem regioner, hvilket vil være en halvering.

Meningen er, at der skal være knyttet ambulatorier til centrene, og at der også skal være udegående funktioner, som kan rykke ud og udføre dele af udredningen hjemme hos borgere, der får længere til en demensafdeling.

Ifølge Sophie Løhde vil det kunne bidrage til, at der kommer såvel en større ensartethed som en øget kvalitet og en bedre udnyttelse af ressourcerne.

»For virkeligheden er jo, at vi ikke har lige så mange speciallæger, som vi kunne ønske os på dette område, og derfor handler det om at bruge ressourcerne så klogt som muligt,« siger sundhedsministeren.

I Alzheimerforeningen bakker man op om anbefalingen om at samle indsatsen på færre enheder for at øge kvaliteten. Det er der behov for, vurderer direktør Nis Peter Nissen.

»Tidlig opsporing og korrekt diagnose er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende behandling, støtte og hjælp,« siger Nis Peter Nissen.

Støtte fra andre i samme situation

Der lægges også op til, at der skal etableres flere rådgivings- og aktivitetscentre for demente og deres pårørende rundt omkring i landet. Mange har efterlyst den type centre, hvor man bl.a. kan deltage i forskellige sociale aktiviteter og få hjælp og støtte fra andre i samme situation.

Forbilledet er »Kallerupvej« i Odense, der drives af kommunen og Alzheimerforeningen i fællesskab, og hvor demente og deres pårørende kan komme og få faglig støtte og vejledning til at håndtere udfordringerne i den hverdag, som sygdommen forandrer radikalt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.