Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye detaljer om »katastrofen«: Sådan opstod det ægte Brexit

Det nuværende Brexit er slet ikke det første af slagsen. Den første sande adskillelse mellem Europa og Storbritannien opstod for flere hundrede tusind år siden. Geologer har nu afdækket »katastrofen« i forbløffende detaljer.

Sådan forestiller man sig, at fortidens landbro mellem Dover i England og Calais i Frankrig så ud. Vandfald fossede ud over kanten fra en stor sø omringet af is. Men pludselig bristede landbroen og Den Engelske Kanal blev skabt.
Sådan forestiller man sig, at fortidens landbro mellem Dover i England og Calais i Frankrig så ud. Vandfald fossede ud over kanten fra en stor sø omringet af is. Men pludselig bristede landbroen og Den Engelske Kanal blev skabt.

Hvis den dramatiske begivenhed ikke var indtruffet, ville Storbritannien ikke være en ø.

I stedet ville den omfattende landmasse stikke ud som en blindtarm på Nordfrankrig – på nogenlunde samme måde som Jylland i dag stikker ud fra Tyskland.

Men nu indtraf den, og geologer kan i større detaljer end nogensinde redegøre for, hvordan Den Engelske Kanal i sin tid opstod i en kaskade af voldsomme begivenheder. Hvilket skabte den første Brexit i historien. Eller i hvert fald den geologiske Brexit.

Som en af forfatterne til det nye studie, professor Sanjeev Gupta fra Imperial College i London, siger:

»Gennembruddet af denne landbro mellem Dover og Calais var uden tvivl en af de vigtigste begivenheder i britisk historie, for den bidrog til at forme vores nations identitet, selv i dag.«

Og han tilføjer:

»Det er Brexit 1.0 – det Brexit, som ingen stemte for.«

For at forstå, hvad der skete, må vi indledningsvist gå hele 450.000 år tilbage i tiden. Det var på højden af en tidligere istid, og en tyk iskappe dækkede hele Nordeuropa, herunder Skandinavien og Storbritannien, og strakte sig dermed helt ned til Nordfrankrig.

Men omtrent der, hvor den sydlige del af Nordsøen ligger i dag, lå en stor ferskvandssø. Mod nord blev den holdt tilbage af en opdæmmet isrand, mens den mod syd – ved de nuværende White Cliffs of Dover - blev mødt af en højderyg af kalk, der fungerede som en regulær dæmning. Det var den geologiske landryg, der forbandt datidens Europa og Storbritannien.

På toppen af kalkdæmningen begyndte smeltevand imidlertid at strømme ud som høje vandfald gennem sprækker.

Artiklen fortsætter under grafikken:

I begyndelsen foregik udstrømningen relativt stilfærdigt og skabte floder af smeltevand i det sydlige bagland. Men pludselig indtraf en katastrofe, måske et jordskælv.

Dæmningen bristede helt, og enorme mængder ferskvand fossede igennem i det som forskerne betegner som en »mega-oversvømmelse«.

Vandpresset var så voldsomt, at det med tiden skar sig gennem den kalkholdige undergrund og skabte Doverstrædet. Det er det i dag 31 km brede og meget strømfyldte stræde, der udgør den smalleste del af Den Engelske Kanal mellem Frankrig og England – nutidens mest skibstrafikerede farvand i verden.

Alt dette mener geoforskere tilknyttet bl.a. Imperial College at kunne se på baggrund af ti års studier med boringer og detaljerede målinger af havbunden i Doverstrædet.

Blandt andet har man undersøgt en række markante fordybninger, som forskerne mener er udboret af de kraftige vandfalds styrt mod den nuværende havbund i strædet. Ifølge forskerne er den eneste større mangel, at de ikke har kunnet redegøre for det præcise kronologiske forløb.

Ole Bennike, der er seniorforsker og maringeolog ved Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser, GEUS, finder det det nye forskningsresultat »grundigt og interessant«.

Men han har et par forbehold.

Han føler sig ikke fuldstændig overbevist om, at de dybe styrhuller i Doverstrædet rent faktisk er skabt af vandfald.

»De kunne måske lige så godt været skabt af floder under isen, såkaldte subglaciale floder,« siger han.

Men hans centrale anke går i virkeligheden på, at naturkatastrofen i hans øjne ikke kan betegnes som det egentlige Brexit.

Den definitive adskillelse mellem briterne og fastlandseuropæerne opstod først efter afslutningen af den seneste istid - for ca. 7.000 år siden.

I årtusinder forinden var Storbritannien og Nordeuropa, herunder det nuværende sydlige Jylland, forbundet af en stor og lavtliggende landmasse, som man i dag kalder for Doggerland.

»Men ved istidens afslutning steg havene cirka 130 meter. Dermed blev Doggerland oversvømmet, og det nuværende Nordsøen skabt. Det var i mine øjne det egentlige geologiske Brexit,« siger Ole Bennike.

Der er ingen tvivl om, at fortidens nordeuropæiske jægere og samlere færdedes i Doggerland og dermed mellem England og Danmark. Gennem tiderne har fiskere fået bl.a. mammutknogler og pilespidser med op i nettet efter trawling i Nordsøen.

Så hvis Doggerland ikke var blevet oversvømmet, ville briterne måske tale nordisk, og London kunne være danernes hovedstad.

Det nye forskningsresultat er publiceret i tidsskriftet Nature.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.