Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye billeder: Her er Peter Madsen og Kim Wall på ubåden efter en times sejlads

Ubåden Nautilus med både Peter Madsen og Kim Wall ombord fotograferet præcis 20:30 fra et krydstogtsskib i Øresund.
Ubåden Nautilus med både Peter Madsen og Kim Wall ombord fotograferet præcis 20:30 fra et krydstogtsskib i Øresund.

Den forsvundne svenske journalist Kim Wall sejlede rundt i Øresund i ubåden Nautilus mindst en time efter, at hun og Peter Madsen havde forladt Refshaleøen klokken cirka 19:30.

Omkring klokken 20:30 tog den tyske turist Peter Thompson billeder af ubåden i Øresund. Her ses både Peter Madsen og Kim Wall på billederne i tårnet af ubåden, hvor lugen ned til kabinen befinder sig.

Peter Thompson var på bryllupsrejse med sin kone ombord på krydstogtskibet Aida Bella, som forlod Københavns Havn klokken 20:00.

Man kan ikke se deres ansigtsudtryk, men billederne viser klart, at Kim Wall er afslappet og tydeligvis nyder sejlturen på Øresund. Hvis hun senere er blevet dræbt eller på anden måde mistet livet, så har hun tydeligvis ikke mistanke om hvilken skæbne, der venter hende. Det mener Peter Thompson, der tog billederne.

»Mine kone og jeg sad på det bagerste dæk og spiste aftensmad, da vi pludselig så båden. Jeg har altid et lille kamera på mig og tog i alt fire billeder med det samme,« forklarer Peter Thompson og fortsætter:

»Det er mit klare indtryk, at de begge to var meget afslappede. De stod stille og nød sejlturen og det gode vejr. Jeg har talt med min kone om det, og det er også hendes indtryk,« siger Peter Thompson, der forklarer, at båden var cirka 200 meter væk.

»De stod og kiggede rundt i flere retninger, og jeg kunne se Peter Madsen pege af og til. Det virkede på mig som en afslappet situation,« siger han.

En af grundene til at Peter Thompson tog billederne var, at han - som så mange andre - blev fascineret af selve ubåden.

»Jeg troede ikke, at Danmark havde nogle ubåde. Derfor tog jeg billeder af den. Jeg googlede så på UC3, som der står på siden af ubåden, da jeg kom hjem. Jeg var ret spændt på, hvad forklaringen var på det lille mysterium. Men jeg finder så hurtigt ud af, at der er tale om en mulig drabssag,« siger Peter Thompson.

Billederne er taget lige omkring kl. 20.30 og afslører, at ubåden befinder sig cirka 500 meter direkte nord for Middelgrundsfortet, der ligger i Øresund vest for Nordhavn i København. Ubåden ser ud til at dreje, så den får kurs i sydlig retning.

»Den så ud til at dreje og vende tilbage mod havnen. Jeg observerede den i cirka fem minutter, vil jeg tro, inden jeg vendte tilbage til mit måltid,« siger han.

Peter Thompson forklarer, at han endnu ikke har talt personligt med Københavns Politi, men en kollega, der bor i Danmark, har nedskrevet hans forklaring og sendt den videre til politiet.

Tidligere i dag sendte politiet en pressemeddelelse ud om, at de tekniske undersøgelser på ubåden Nautilus nu er så godt som færdige. Undersøgelserne viser, at ubåden blev sænket bevidst.

Politiet beder alle henvende sig, der kan have informationer om Nautilus' færd.

»Særlig interessant er observationer fra kl. 21.30 og frem mod midnat, hvor Nautilus angiveligt befandt sig i den sydlige del af Øresund og fra midnat fredag 11/8 til fredag kl. 10.30, hvor Nautilus blev observeret nær Drogden Fyr,« skriver Københavns Politi.

Ved 19.30-tiden torsdag aften 10. august blev dette billede af den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus taget i Københavns havn. I ubådens tårn ses en kvinde, som matcher signalementet af den forsvundne svenske journalist Kim Vall. (Foto: Anders Valdsted/Scanpix 2017)
Ved 19.30-tiden torsdag aften 10. august blev dette billede af den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus taget i Københavns havn. I ubådens tårn ses en kvinde, som matcher signalementet af den forsvundne svenske journalist Kim Vall. (Foto: Anders Valdsted/Scanpix 2017)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.