Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nydanskere diskrimineres på boligmarkedet

Det er langt sværere at finde en ny lejebolig, hvis dit navn klinger udenlandsk. Integrationsminister Manu Sareen mener, diskrimineringen er en trist tendens, der kun kan vendes ved omfattende oplysningsarbejde.

»Duer ikke, væk!« – I hvert fald hvis du hedder Mohammed eller Aisha. Så skal du nemlig sende 27 procent flere ansøgninger, før du finder din næste lejebolig, skriver metroxpress.

Det viser Ankestyrelsens nye rapport, »Omfanget af forskelsbehandling af nydanskere«, som konkluderer, at nydanskere og personer med et anderledes navn fravælges på lejeboligmarkedet i forhold til de danske navne, og nyheden vækker bedrøvelse.

»Det, synes jeg, er rigtig, rigtig trist. Også i lyset af, at der har været folk med anderledes navne i Danmark i mange, mange år,« siger Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Undersøgelsen konkluderer, at nydanskere eller folk med mere eksotiske navne skal søge om 27 procent flere boliger end boligsøgende med danskklingende navne for at få lige så mange positive svar på deres ansøgninger.

»Det er ærgerligt, fordi mange nydanskere er læger og ingeniører og kan bidrage til samfundet – ligesom dig og mig,« pointerer Manu Sareen og tilføjer:

»Vi ved fra det nationale integrationsbarometer, at næsten hver anden nydansker har oplevet at blive udsat for diskriminering, og tendensen peger ikke i en positiv retning,« forklarer ministeren, der mener, flere kampagner er vejen frem.

Diskrimineringen kan skyldes fordomme, mener han.

»Der har vi jo hver især et ansvar for ikke at lade os styre af dem (fordomme, red.) og sige fra over for diskriminering. Det er fuldstændig uacceptabelt,« fastslår Manu Sareen, som vurderer, at forskelsbehandling udspringer fra fordomme, der har rod i uvidenhed.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.