Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny vidundermedicin på vej til kræftsyge - men det kan vælte økonomien

En stor gruppe patienter med fremskreden lungekræft vil fremover, som første behandlingstilbud, få tilbudt et lægemiddel, der styrker deres immunforsvars evne til at bekæmpe kræft-cellerne. Prisen står til at blive på 450.000 kr. patient, og den samlede regning kan løbe op i fra 200 til 500 millioner kroner om året.

En stor gruppe patienter med fremskreden lungekræft vil fremover, som første behandlingstilbud, få tilbudt et lægemiddel, der styrker deres immunforsvars evne til at bekæmpe kræft-cellerne. Prisen står til at blive på 450.000 kr. patient, og den samlede regning kan løbe op i fra 200 til 500 mio. kr. om året.
En stor gruppe patienter med fremskreden lungekræft vil fremover, som første behandlingstilbud, få tilbudt et lægemiddel, der styrker deres immunforsvars evne til at bekæmpe kræft-cellerne. Prisen står til at blive på 450.000 kr. patient, og den samlede regning kan løbe op i fra 200 til 500 mio. kr. om året.

Et stort antal patienter med uhelbredelig lungekræft, som ellers havde udsigt til at dø inden for kort tid, kan muligvis få forlænget deres liv betydeligt med en behandling, som også vil give færre bivirkninger, end mange må kæmpe med i dag.

Samtidig står sygehusene til at få en ekstra regning på flere hundrede millioner kroner, som kan skabe store problemer for økonomien i det samlede sundhedsvæsen.

Dét er perspektiverne i et nyt lægemiddel, der nu tages i brug i Danmark som førstevalg i behandlingen til patienter med en af de mest dødelige kræftformer, ikke-småcellet lungekræft, der ikke kan opereres, og patienterne har indtil videre haft kemoterapi som eneste mulighed for at lindre deres lidelser i den sidste fase af sygdommen.

Præparatet, Keytruda – eller pembrolizumab –, er netop blevet godkendt af såvel det europæiske lægemiddelagentur EMA som det danske koordineringsråd for ny sygehusmedicin, KRIS, og forventningerne er tårnhøje blandt kræftlæger og patientorganisationer.

»Det ser ud til at kunne give en meget stor gevinst for en gruppe af patienter, som ellers er meget svære at behandle. Med dette vil det være muligt at holde deres sygdom under kontrol i betydeligt længere tid, end det hidtil har været muligt. Det er helt unikt at se fremskridt i denne størrelsesorden,« siger overlæge Anders Mellemgaard fra onkologisk afdeling på Herlev Hospital.

Keytruda er et såkaldt immunterapi-lægemiddel, der hidtil har været brugt med stor succes i behandlingen af modermærke-kræft. Nu viser en undersøgelse, at der også er store gevinster ved at bruge det til en gruppe af patienter med fremskreden lungekræft med en høj koncentration af antigenet PD-L1 i kræftcellerne, som »maskerer« cellerne og forhindrer kroppens naturlige immunforsvar i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.

Med lægemidlet fjernes den maskering, så immunsystemet bliver i stand til at genkende og bekæmpe tumorcellerne.
I den nye undersøgelse mener de, at præparatet kan give 40 pct. i bedre chancer i forhold til den hidtidige behandling med kemoterapi.

Overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard, hæfter sig således ved, at 70 pct. af patienterne i den undersøgte gruppe, som fik immunterapi, var i live efter et år, mens det blot var 54 pct. i kontrolgruppen, som fik kemoterapi, der var i live efter et år. Det er en »kæmpe respons,« vurderer han.

»Der er tale om uhelbredeligt syge mennesker, som kan få et længere liv og en bedre livskvalitet,« siger Peter Meldgaard til cancer.dk.

Blandt kræftlæger er forventningen ligeledes, at lungekræft-patienterne med det nye præparat vil opleve langt færre bivirkninger, end de gør under kemo-behandlingen i dag, hvor en del kan have problemer med f.eks. kvalme, opkast og træthed.

Der er dog også en slange i paradiset. Det nye lægemiddel er dyrt. Meget dyrt. Der er meget hemmelighedskræmmeri om prisen, og der kan være rabatter at hente ved storindkøb. Men som det ser ud hér og nu, forventer regionernes indkøbsorganisation Amgros, at der skal betales ca. 45.000 kr. pr. behandling, og hver patient skal have 8-10 behandlinger over en periode på seks-otte måneder.

Der er forskellige skøn over, hvor mange patienter der kan få gavn af behandlingerne med det nye præparat. Amgros vurderer umiddelbart, at det vil være ca. 400 patienter, og at udgiften dermed vil blive ca. 180 mio. kr. om året. Men nogle kræftlæger vurderer tallet til at være 600, og hos andre lyder skønnet på, at helt op til 1.200 patienter vil kunne få gavn af den nye medicin, hvilket kan bringe regningen op på 3-500 mio. kr.

Derfor følger Danske Regioner også processen meget tæt og vil arbejde på at få et mere præcist billede af de mulige udgifter til det nye præparat til lungekræft-patienterne, som for alvor kan komme til at sætte den trængte offentlige økonomi under pres og tvinge regionerne ud i nogle svære prioriteringer.

Regeringen har således meldt ud, at realvæksten i de offentlige udgifter højst må være 0,3 pct. – og dermed kan »alle pengene til sundhedsvæsenet jo være væk til det ene præparat,« frygter formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»Så vil der ikke være noget tilbage til f.eks. psykiatrien eller andre ting, vil gerne vil gøre bedre. Det er voldsomt, hvis udgiften nærmer sig 4-500 mio. kr. Det må vi tage med til økonomi-forhandlingerne med regeringen, for så er beløbet så stort, at det vil påvirke den samlede ramme,« siger Bent Hansen.

Store udgifter til ny medicin har tidligere været højt på den politiske dagsorden og var for et par år siden et omdrejningspunkt i flere store sparerunder ude i regionerne. Her blev der bebudet nedskæringer på bl.a. de medicinske afdelinger med henvisning til, at de havde brug for pengene til at dække en uventet stor regning til ny, dyr sygehus-medicin.

Det nye præparat har også været vurderet af det engelske prioriteringsinstitut NICE, som har været skeptiske over for om effekten ved det nye præparat står mål med udgifterne i forhold til lungekræft-patienterne.

Dér er man dog ikke i Danmark, vurderer Bent Hansen, der kalder det et »SKAL« at få introduceret det nye lægemiddel til lungekræft-patienterne.

»Lungekræft er et af de områder, hvor succesraten godt kan være højere, og hvor der må være en forventning om, at der vil komme bedre behandlingsresultater, end vi har i dag.  Derfor kan vi ikke bare feje det nye præparat af bordet og sige, at det må vente et stykke tid, fordi det er dyrt. Men selvfølgelig skal vi også sørge for, at der er en realistisk økonomi omkring det,« siger han.

I Kræftens Bekæmpelse kalder direktør Leif Vestergaard Pedersen den nye medicin et »gennembrud,« som vil få stor betydning for behandlingen af en gruppe af patienter, der hidtil har været ilde stedte.

Han anerkender, at der er lagt op til en stor udgift, men peger også på, at der vil være penge at spare ved den nye behandling, som ventes at føre til færre indlæggelser på sygehusene og også kan give besparelser ude i kommunerne, fordi folk i større udstrækning vil få det så godt, at de kan klare sig selv.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.