Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny transport-app svarer igen og politianmelder styrelse

UBR City har indgivet en politianmeldelse mod Trafikstyrelsen, efter at tjenesten selv er meldt til politiet.

På et pressemøde i Rødovre præsenteres appen Ubr City af firmaets pressechef Per Jakobsen mandag formiddag d. 15. maj 2017. Der er tale om en transporttjeneste, ikke en taxatjeneste, siger pressechefen. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017)
På et pressemøde i Rødovre præsenteres appen Ubr City af firmaets pressechef Per Jakobsen mandag formiddag d. 15. maj 2017. Der er tale om en transporttjeneste, ikke en taxatjeneste, siger pressechefen. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017)

Mandag eftermiddag valgte Trafikstyrelsen at anmelde den nye kørselsapp UBR City til politiet.

Men UBR Citys pressechef, Per Jakobsen, fortæller, at kørselstjenesten selv at indgive en politianmeldelse, skriver TV2 Lorry.

Per Jakobsen siger til Ritzau, at tjenesten har anmeldt styrelsen for chikane.

»I Danmark har vi en glimrende forvaltningslov og en forvaltningsskik, og den er da tilsidesat her med den ene hensigt at chikanere os,« siger Per Jakobsen om anmeldelsen til Ritzau.

Hvorfor tror du, at Trafikstyrelsen er interesseret i at chikanere jer?

»Det kan jeg først finde ud af, når jeg har fået aktindsigt i Trafikstyrelsens sag, og det vil jeg selvfølgelig sørge for at få. Hvis der er grundlag for at sende en klage, så vil vi også gøre det.«

Trafikstyrelsen har meldt UBR City til politiet for at få afprøvet, om den holder sig inden for lovens rammer. Det oplyser styrelsen i en mail.

»Det gør den,« forsikrer Per Jakobsen.

»Det mindste, man kunne gøre, var da at invitere os til et møde, så vi kan snakke det igennem, i stedet for at vi bekriger hinanden gennem pressen og politiet,« siger han.

»Det er en uhørt måde at drive almindelig forvaltningsarbejde på, og jeg finder det stærkt kritisk, og det er spildte skattekroner.«

UBR City blev lanceret mandag. Det er en tjeneste, der tilbyder transport af genstande i en radius af godt 70 kilometer fra København.

Tjenesten baserer sig ligesom Uber på en app, hvor man kan bestille en chauffør, og navnet læner sig også meget tæt op ad forbilledet Uber.

Som konsekvens af den danske taxilovgivning måtte Uber i april lukke ned i Danmark.

Over 100 chauffører er allerede tilmeldt den nye kørselstjeneste.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.