Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny rektorformand: »Danmark er en lille plet på verdenskortet«

Danske universiteter er blevet spillere på en international bane, og de har mere end nogensinde brug for at kunne tiltrække udenlandske studerende og forskere, lyder det fra ny rektorformand.

Ifølge rektor på DTU og formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev, er danske universiteter »takket være forskningsinvesteringerne de senere år steget i internationale rankings«, og det gør dem »mere populære i udlandet«.
Ifølge rektor på DTU og formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev, er danske universiteter »takket være forskningsinvesteringerne de senere år steget i internationale rankings«, og det gør dem »mere populære i udlandet«.

»Vi er i international konkurrence om internationalt talent.«

Sådan beskriver den nye formand for Danske Universiteters rektorkollegium, Anders Bjarklev fra DTU, virkeligheden i dag for såvel hans eget som de syv øvrige universiteter i Danmark.

Derfor advarer han ikke mindst politikerne imod at lægge for mange hindringer i vejen for universiteterne på deres rejse mod endnu mere globalisering. Som han ser det, er universiteterne for længst blevet spillere på den internationale bane. Men de har hjemme i Danmark, og det er danske interesser, de kæmper for i konkurrence med alverdens andre videregående uddannelser.

Rektorformanden efterlyser mere åbenhed over for udenlandske studerende og forskere. Og forståelse for hvor vigtigt det er, at de føler sig velkomne i Danmark, og at de, om ikke på kort så på længere sigt, er en gevinst for Danmark.

»Vi skal passe på, at italesættelsen af fremmede ikke bliver for hård og unuanceret. Det er ikke godt for vores omdømme, hvis vi bliver kendt på den måde ude i verden,« siger han:

»Mange forskere er internationale. De har hele verden som arbejdsplads. De kigger selvfølgelig først og fremmest på, hvad arbejde vi kan tilbyde, men de kigger i høj grad også på, hvor deres familie kan vokse op i et godt og trygt samfund med plads til dem, og hvor de bliver respekteret og er på lige fod.«

Anders Bjarklev fortæller, hvordan »det fylder« blandt de udenlandske ansatte på DTU. Han har oplevet, hvordan udenlandske forskere efter få måneder på DTU har sagt op, fordi de ikke brudt sig om »tonen her i landet«.

»Jeg kan godt være bekymret for, om vi kan rekruttere de rette, hvis alle fremmede bliver skåret over den samme læst. Tag bare sådan noget som papirgangen, tilladelsen til at være her for en udenlandsk forsker eller studerende, den kan være noget langsommelig,« siger han:

»Danmark skulle måske huske lidt mere på, hvad det er, landet skal leve af i fremtiden. Jeg tror, vi kommer til at leve bedre, hvis vi tager imod dygtige folk, hvad enten de er studerende eller forskere, og der betyder det altså noget, hvordan vi er og opfører os. Vi kan starte med at være mere smidige med, hvor hurtigt udlændinge skal være ude af landet, efter at de har uddannet sig. Vi ved, at det kan tage lidt tid at finde det første job. Vi risikerer at gøre os selv en bjørnetjeneste som nation ved at få folk ud, som måske gerne vil være her.«

Internationaliseringen betaler sig

Anders Bjarklev beklager, at universiteterne ifølge universitetsloven går glip af offentlige midler, hvis de tager imod flere udenlandske studerende, end de selv sender studerende til udlandet. Det er forkert at betragte udlændingene som et økonomisk problem, mener rektoren.

»Det koster Danmark penge, bliver der sagt. Men vi har faktisk fået det undersøgt her på DTU inden for ingeniørområdet. Af en professor fra CBS. Det viser sig, at de studerende, der er her i kortere tid, de er udgiftsneutrale. Men dem, der er her længere tid og tager en master, de er en gevinst for Danmark. De er hver cirka 600.000 kr. værd netto for Danmark. Altså er det en god forretning at få dem ind som bachelorer, tilbyde dem en master og så få dem ud i erhvervslivet,« fortæller han.

Anders Bjarklev vurderer, at det politiske ønske om »balance mellem danske og udenlandske studerende« alene for DTUs vedkommende betyder, at universitetet årligt går glip af cirka 20 mio. kr. i offentlige midler.

»Hvis vi skal holde igen med udenlandske studerende, vil det ramme os hårdt som internationalt universitet,« mener han.

Anders Bjarklev kan komme med indtil flere eksempler på, hvordan danske uddannelser er blevet internationale. Således er en tredjedel af DTUs masterstuderende udlændinge. Dertil kommer, at en tredjedel af personalet »heller ikke er dansk«, mens 20 pct. af samtlige 10.000 studerende er udlændinge.

Han fremhæver, hvordan kurser i bl.a. solceller er blevet internationaliseret på en helt anden måde en tidligere takket være IT. Alene et kursus på masterniveau i plastiske solceller med en af verdens førende forskere fra DTU bliver fulgt af hele 35.000 mennesker online verden over.

Anders Bjarklev kan sagtens forstille sig, at der fremover også vil blive undervist online på DTU i »mere grundlæggende fag som matematik, fysik og kemi på bachelorniveau«.

»Vi er i en konkurrence, hvor vi kan ende med, at vores egne studerende vælger at tage kurser på den måde på andre universiteter,« fortæller rektoren.

DTU og de øvrige universiteter er og bliver dog danske, »om så halvdelen af de studerende er udlændinge«. Det er her, de hører hjemme, det er her, de får en stor del af deres midler. Men de er »nødt til at have det lange lys på«, som han siger.

»Er der noget, vi i den grad er sat i denne verden for, så er det at se det lange perspektiv, gætte på, hvad der er behov for om ti, 20 eller 30 år. Vi skal se fremad,« lyder det fra rektorformanden:

»Danmark er en lille plet på verdenskortet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.