Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny rapport: Disse tre faktorer gør, at Danmark er hårdt ramt af indbrud

Danske boligejere er blandt dem i Europa, som oftest er ramt af indbrud. Et forskerhold har nu kortlagt, at det bl.a. skyldes det store antal parcelhuse.

Birgitte Berg-Munch har haft indbrud i sit hjem i december 2014
Birgitte Berg-Munch har haft indbrud i sit hjem i december 2014

I ly af ligusterhækken og med god afstand til naboerne i parcelhuskvarteret. Indbrudstyve har gunstige betingelser for at snige sig ind i danske hjem og ud igen med værdier – og det bliver udnyttet.

Danske villaer, særligt dem beliggende i Nordsjælland og i parcelhuskvarterer omkring København, har i en årrække været markant hårdere ramt af indbrud end boliger i vores nabolande. Men hvorfor?

Det kortlægger en undersøgelse, som Det Kriminalpræventive Råd har fået udarbejdet, der sammenligner forholdene i Danmark med Sverige, Tyskland, Holland, England og Wales, som ligner os på mange parametre. Konklusionen er, at tre faktorer er særligt afgørende.

For det første er opklaringsprocenten i Danmark lav. Kun i seks ud af 100 indbrudssager lykkes det for politiet at fange og sigte gerningsmanden, og risikoen for at blive straffet for sin ugerning er dermed lille. Til sammenligning ligger opklaringsprocenten i Tyskland, der har markant færre indbrud end Danmark, ifølge rapporten på omkring 15 procent.

For det andet har vi en relativt høj befolkningstæthed i de områder, der er særligt ramte, og det betyder, at tyve kan gå fra hus til hus og stjæle værdier relativt hurtigt.

For det tredje er der vores boligform. I Danmark er 75 procent af alle boliger parcelhuse. Det vil sige huse med afstand til naboer, typisk omkranset af hæk, man kan søge ly bag, og med døre og vinduer på flere sider, hvorfra det er muligt at trænge ind. Og det er afgørende for statistikken, fortæller formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam:

»Indbrudstyve foretrækker at begå indbrud i parcelhuse, og det er ikke så svært at forstå, for det er alt andet lige lettere.«

Ser man på indbrud i lejligheder, afviger Danmark således ikke markant fra niveauet i de lande, vi bliver sammenlignet med.

Politiet: Vi er ikke gode nok

I både Danmark, Sverige, Tyskland og Holland oplevede man fra midten af 00erne og frem en stigning i antallet af indbrud.

Stigningen var mest markant i Danmark, hvor antallet af anmeldte indbrud eksploderede fra 2007-09, hvor der blev anmeldt over 40.000 indbrud på et år.

Rapporten tilskriver udvidelsen af Schengen-samarbejdet og Bulgariens samt Rumæniens medlemskab af EU i 2007 en del af forklaringen, fordi det kan have gjort det lettere at rejse rundt i Europa for organiserede kriminelle. Desuden blev politireformen indført herhjemme samme år, så dele af politiets ressourcer kan have været rettet mod omorganiseringen snarere end mod opklaringen af indbrudssager. Den forklaring køber man dog ikke hos Rigspolitiet.

»Som enhver anden organisation, der er igennem en meget stor forandringsproces, kræver det selvfølgelig nogle ressourcer, men at der derfra skulle være en direkte kobling til, at indbrudsantallet bliver større, synes jeg ikke, jeg kan konkludere,« siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen.

Er politiet gode nok til at opklare indbrud?

»Nej, det synes jeg ikke, vi er. Det kan vi godt blive bedre til. En højere opklaringsprocent giver, som rapporten også påpeger, et fald i antallet af indbrud. Vi er selvfølgelig interesserede i at sigte flest muligt, men først og fremmest vil vi gerne have, at der sker færre indbrud,« siger Lars Mortensen.

Betyder det, at der skal afsættes flere ressourcer hos politiet til at opklare indbrud?

»Nej. Vi skal gøre tingene bedre med de ressourcer, vi har. Vi skal være smartere.«

Rigspolitiet udruller i øjeblikket flere apps til politiet, som skal forbedre sikringen af spor efter et indbrud og gøre registreringen lettere på gerningsstedet, så det fremover bliver lettere at se mønstre på tværs af indbrudssager.

Politiet har en målsætning om at nedbringe antallet af indbrud i Danmark med to procent om året frem til år 2020, og kurven er allerede knækket, påpeger Lars Mortensen.

Parcelhuse er som papkasser

I 2015 var antallet således nede på 33.000 indbrud anmeldt i Danmark. Det svarer til 5,9 indbrud for hver 1.000 indbyggere. Til sammenligning lå indbrudsraten i Holland samme år på 3,3, i Sverige på 2,3 og i Tyskland på 2,0.

Et niveau, som det også er muligt at nå i Danmark, mener politiet. Den holdning deler Det Kriminalpræventive Råd.

»Vi har mange parcelhuse, så vi er bagud på point fra start på grund af vores boligstruktur. Men det ér realistisk. Der er dog ingen tvivl om, at vi skal gøre en særlig indsats. Men det kan vi også godt. Der er en række ting, der virker, så det er ikke sådan, at vi er magtesløse over for indbrud,« siger Henrik Dam.

Løsningen er ifølge Det Kriminalpræventive Råd, politiet og forsikringsbranchen at anskaffe sig døre og vinduer med såkaldt skalsikring. De ser almindelige ud, men har stærkere ramme og beslag, så det er sværere at bryde ind. Et krav, man har indført på alt nybyggeri og større renoveringsarbejder i både Holland og England, hvor det er lykkedes at nedbringe antallet af indbrud.

»Det er også rigtigt godt med nabohjælp, belysning og andre blødere tiltag, men det hele begynder med skallen på huset. Man kan populært sagt sammenligne det lidt med en papkasse: Hvis man ændrer belysningen og får naboerne til at holde øje, så er man altså stadig ikke særligt godt sikret, hvis nogen forsøger at trænge ind. Og vi har alt for mange papkassehuse i Danmark,« siger Jacob Nisgaard Larsen, chefkonsulent hos brancheforeningen for forsikringsselskaber, Forsikring & Pension.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.