Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny person sigtet for stenkast mod politiet i Pusher Street: »Vi skal nok få anholdt nogle flere«

Politichef regner med at kunne stille endnu flere for en dommer, siger han om efterforskning af angreb på politiet i Pusher Street.

- Vi skal nok få anholdt nogle flere, siger politichef om efterforskning af angreb på politiet i Pusher Street
- Vi skal nok få anholdt nogle flere, siger politichef om efterforskning af angreb på politiet i Pusher Street

Politiet har søndag foretaget den anden anholdelse efter de seneste episoder med stenkast mod politifolk i Pusher Street i Christiania.

Der er tale om en 30-årig mand, der sigtes for at have kastet flere sten, oplyser Københavns Politi. Han blev anholdt på sin bopæl lidt før klokken 10. Han fremstilles for en dommer mandag.

I forvejen er en kvinde på 50 år blevet sigtet for stenkast torsdag. Hun blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør, som fandt sted lørdag.

»Vi skal nok få anholdt nogle flere,« siger vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen søndag.

»Vi er ved at gennemgå vores materiale i øjeblikket og regner med at kunne fremstille flere for en dommer,« siger han.

Lars-Ole Karlsen vil ikke svare på, hvor mange personer man mener at kunne sigte for at have deltaget i volden.

Blandt andet studerer politiet de film, som blev optaget med betjentes GoPro-kameraer.

Konfrontationerne er sket efter en ny og mere intensiveret politiindsats mod det organiserede salg af hash i Pusher Street.

Hver morgen i en uges tid har politiet fjernet boder og andet udstyr, som pusherne betjener sig af.

Den nye strategi var en reaktion på, at Christiania selv besluttede at lukke handelsområdet ned med et hegn.

I øvrigt har episoden med den 50-årige kvinde også vakt opsigt, fordi medier har vist en videooptagelse, som viser, hvordan en betjent skubber hende hårdt i brystkassen, så hun falder bagover og slår hovedet.

Denne handling efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.