Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny opgørelse: Grænsekontrol afslører omfattende kriminalitet

Grænsekontrol har afsløret menneskesmuglere, narko og våben i store tal, viser ny opgørelse. DF vil styrke kontrollen og gøre den permanent.

Flere hundrede mennesker er blevet grebet i at forsøge at smugle flygtninge og migranter over den dansk-tyske grænse. 
Flere hundrede mennesker er blevet grebet i at forsøge at smugle flygtninge og migranter over den dansk-tyske grænse. 

Flere hundrede mennesker er blevet grebet i at forsøge at smugle flygtninge og migranter over den dansk-tyske grænse.

Flere tusinde mennesker har desuden fået et nej til at komme ind i Danmark, og der er også blevet beslaglagt en del våben samt store mængder narko, der havde kurs mod det illegale marked i Danmark eller andre nordiske lande.

Dét fremgår af en ny opgørelse fra Rigspolitiet over effekten af den omstridte, midlertidige grænsekontrol, der blev indført i starten af sidste år for at dæmme op for migrations- og flygtningepresset på Europa. Den kriminalitet, der er afsløret, er ifølge Dansk Folkeparti så omfattende, at det bør føre til, at der både sker en styrkelse af indsatsen ved grænsen, og at kontrollen gøres permanent.

»Det er overraskende høje tal, der viser, at der er et massivt pres på vores grænser fra menneskesmuglere og andre med kriminelle formål. Det bestyrker vores opfattelse af, at grænsekontrollen har en effekt, er nødvendig – og også bør gøres endnu mere finmasket,« siger medlem af udenrigsudvalget Claus Kvist Hansen (DF).

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse blev indført den 4. januar sidste år for at reducere risikoen for en kraftig ophobning af et stort antal flygtninge i Danmark i kølvandet på, at Sverige havde besluttet sig for at indføre en skærpet kontrol ved den dansk-svenske grænse.

Siden er der ifølge opgørelsen fra Rigspolitiet, som justitsministeren netop har oversendt til udenrigsudvalget, registreret 227 sager om menneskesmugling i forbindelse med gennemførelse af grænsekontrollen og i de ”grænsenære områder”.

Sagerne har resulteret i, at der er rejst 331 sigtelser mod i alt 255 personer.

»Det er tankevækkende, at der er så mange sager om menneskesmugling. De er jo kommet på et tidspunkt, hvor de pågældende har vidst, der var grænsekontrol. Men alligevel har de forsøgt sig,« siger Claus Kvist Hansen.

I perioden fra 4. januar 2016 til 6. august i år er der derudover blevet afvist 4.323 personer ved grænsen og beslaglagt næsten 130 kilo amfetamin, fremgår det af opgørelsen, der er baseret på tal fra de to politikredse ved grænsen, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På narkoområdet har man i de to politikredse bl.a. også fundet lidt over 23 kg. kokain i forbindelse med grænsekontrollen og knap 1500 ecstacy-tabletter samt lidt over 400 kg. khat.

Tilsvarende er der blevet beslaglagt en del våben, bl.a. 121 styk i kategorien »knive, sabler, sværd«, 19 strømpistoler, 51 slagvåben, 43 peberspray og en enkelt slangebøsse.

Grænsekontrollen bakkes op af en række partier i Folketinget, der også har brugt som argument, at den kan være til at beskytte Danmark mod terror, og at der også ville være endnu flere kriminelle og bandemedlemmer, hvis den ikke var der.

Der har dog også været rettet hård kritik mod grænsekontrollen fra bl.a. de Radikale, som mener, at den bør droppes, og at ressourcerne i stedet burde sættes ind i København for at beskytte borgerne hér mod de mange bandeskyderier.

Dén holdning ændrer de nye tal ikke på, påpeger partiets retsordfører Zenia Stampe. Hun har netop selv fået oplyst, at ressource-forbruget på grænsekontrollen har været på, hvad der svarer til 755.000 politi-timer, og det skal med i regnskabet, mener hun.

»Resultaterne er ikke så gode, når man måler dem op mod ressourceforbruget. Jeg tror, at man ville kunne finde langt flere illegale indvandrere og ulovlige våben i Danmark, hvis man brugte timerne målrettet i stedet for at stå nede ved grænsen,« siger Zenia Stampe.

Ifølge hendes hovedregning har det således kostet politiet 170 timer - svarende til én måneds arbejde - at fange en illegal indvandrer på grænsen.

»Hvor mange illegale indvandrere kunne man ikke have fanget for de samme timer ude i politikredsene? Så det er i høj grad et spørgsmål, om grænsekontrollen er den mest effektive måde at bruge ressourcerne på. Det har jo også ført til, at indsatsen er blevet nedprioriteret på andre områder,” siger Zenia Stampe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.