Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny metode kan opdage eksamenssnyd

Forskere udvikler system, der kan opdage, om en elev har skrevet sin eksamensopgave selv eller har fået andre til at skrive den.

Ifølge forskere har gennemsnitligt én passager i en studentervogn snydt med sin eksamen. Her er det studenter fra Falkonergaarden.
Ifølge forskere har gennemsnitligt én passager i en studentervogn snydt med sin eksamen. Her er det studenter fra Falkonergaarden.

For hver busfuld jublende studenter, der fylder de danske gader i disse dage, er der i gennemsnit én passager, der har snydt med sin eksamen.

Problemerne med eksamenssnyd i gymnasierne er ifølge eksperter stigende, hvilket bl.a. Berlingske har afdækket den senere tid.

Men nu er forskere på Københavns Universitet i færd med at udvikle helt nye metoder til at bekæmpe snyderiet. Nye typer af dataanalyse kan bl.a. afdække, om en elev har fået andre til at skrive sin eksamensopgave.

Allerede i dag findes IT-platformen lectio, der har en funktion, der kan opsnappe, om en elev har skrevet hele eller dele af sin opgave af fra tidligere, kendte opgaver.

Denne såkaldte plagiatgenkendelse sker ud fra en enorm og konstant voksende database med tusindvis af opgaver fra andre og tidligere elever.

Programmet har dog ikke kunnet opdage, hvis en elev købte en specialskrevet, ny opgave »ude i byen.«

Et – ifølge eksperter og undervisere – stigende fænomen i Danmark, inspireret af bl.a. USA, hvor såkaldte ghost writers sælger skræddersyede opgaver til snydepelse.

Men dét kan de nye metoder altså gøre op med. Det nyudviklede system kan ved at analysere elevens egen skrivestil og sammenligne den med en given eksamensopgave konstatere, om det i virkeligheden er eleven selv, der er forfatter – eller om andre har ført pennen.

»Alle mennesker skriver forskelligt. Vi laver forskellige typer af stavefejl, bruger forskellige sætningslængder og typer af ord. Laver forskellige ordstillinger og har forskellige lixtal. Tager vi alle disse faktorer i betragtning, kan vi relativt hurtigt opdage, om en given opgave er skrevet af en bestemt elev – eller af en anden,« fortæller Stephen Alstrup, professor ved Datalogisk Institut på KU.

Systemet har på basis af elevens tidligere indleverede opgaver på forhånd »lært«, hvordan elevens skrivestil ser ud.

Viser analysen, at en opgave afviger væsentligt fra elevens normale skrivestil, bimler alarmklokken.

Systemet er kun i udviklingsfasen, men rammer allerede nu plet i 73,3 procent af gangene.

»Målet er at komme op på 95 procent, efterhånden som systemet bliver udviklet og dataene bliver bedre,« siger Stephen Alstrup, der understreger, at det i sidste ende ikke er systemet, der skal beslutte, om en elev snyder.

»Der skal naturligvis et menneske ind over og foretage en nærmere, konkret vurdering. Systemet er kun et værktøj, der kan give et pejlemærke til læreren om, at her kan der være tale om snyd,« siger Stephen Alstrup, der understreger, at systemet ikke kun kan bruges til kontrol.

»Det kan også bruges til at udvikle eleverne fagligt. Til at analysere, hvordan deres skrivestil og sprog udvikler sig i løbet af undervisningsforløbet og slå alarm til læreren, hvis eleven ikke udvikler sig over en periode,« siger han.

For nylig kunne TV 2 fortælle, at 6,5 procent af de adspurgte gymnasieelever i en rundspørge erkendte at have snydt ved en eksamen. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kaldte problemet for »eskalerende« og åbnede for helt at forbyde internetadgang ved eksaminer:

»Man har givet eleverne direkte adgang til nettet i forhåbning om, at de ville benytte det til at indhente informationer. Udfordringen er, at unge er så vant til at begå sig på nettet, at de i løbet af få sekunder kan downloade en hel besvarelse på en eksamen eller tage kontakt til en kammerat eller en tutor uden for eksamenslokalet, der kan hjælpe med at løse opgaven,« sagde Merete Riisager til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.