Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny lov i brug: Rockerlærling skal holde sig fra klubhuse

En 32-årig mand skal i fængsel i to og et halvt år. Derudover får han opholdsforbud i Bandidos' klubhuse.

Et 32-årig prøvemedlem i rockergruppen Bandidos er torsdag blevet idømt fire og et halvt års opholdsforbud i samtlige Bandidos-klubhuse i Danmark. Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix
Et 32-årig prøvemedlem i rockergruppen Bandidos er torsdag blevet idømt fire og et halvt års opholdsforbud i samtlige Bandidos-klubhuse i Danmark. Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix

Et 32-årig prøvemedlem i rockergruppen Bandidos er torsdag blevet idømt fire og et halvt års opholdsforbud i samtlige Bandidos-klubhuse i Danmark.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Det er efter alt at dømme første gang, at nye regler i straffeloven om opholdsforbud er blevet taget i anvendelse på denne måde, lyder det.

- Hvis han overtræder opholdsforbuddet, er det en overtrædelse af straffeloven. Som det er nu, er der ingen retspraksis på området, men der lægges op til ubetinget fængsel i 60 dage, siger senioranklager Peter Rask til Ritzau.

32-årige Casper Corvenius Jensen får dommen for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol med otte skud i Brøndby i april i år.

Af Retten i Glostrup blev han derudover idømt fængsel i to og et halvt år.

- Jeg er meget tilfreds med dommen. Den fastslår, at vi kan bruge dette nye værktøj direkte mod rocker og bandemedlemmer, tilføjer Peter Rask i en pressemeddelelse.

Det er Bandidos' klubhuse i Hvidovre, Skovlunde, Hillerød, Helsingør, Horsens, Randers, Frederiksværk, Aalborg, Roskilde, Holbæk og Næstved, som Casper Corvenius Jensen ikke må besøge.

Den 32-årige mand har valgt ikke at anke dommen.

ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.