Ny influenzavaccine kan virke i årevis

Danske forskere har skabt et hjælpestof til vacciner, som foreløbig er afprøvet med held i en influenzavaccine. Det kan give bedre beskyttelse mod flere sygdomme - med færre stik.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

I dag går sæsonen ind for influenzastik, og landet over har læger modtaget ampuller med den nye version af vaccinen. Den opdateres hvert halve år, fordi influenzavirus muterer lynhurtigt. En sjælden gang er sæsonvaccinen allerede holdt op med at dække, inden vi når ind i de hårdeste sygdomsmåneder efter jul.

Men en ny influenzavaccine fra Statens Seruminstitut giver nu håb om, at vi i fremtiden ikke skal stikkes årligt for at være jævnt beskyttede mod influenza.

»Vi har vist i dyremodeller, at den giver en mere effektiv og langvarig beskyttelse med kun en hundrededel af den normale vaccinemængde. Det har stor betydning, hvis vi får en ny influenzapandemi, hvor alle skal vaccineres. Vores foreløbige data tyder på, at den kan beskytte bedre imod nye virusvarianter, som ellers undslipper den almindelige vaccination. Det er vi i gang med at analysere i detaljer,« siger forskningschef Peter Lavætz Andersen, Seruminstituttet.

Den bedre effekt i den nye influenzavaccine ligger i en højteknologisk udnyttelse af det, der i gamle dage var kendt som vaccinefremstillernes »beskidte lille hemmelighed«.

Fra savsmuld til alun

I vaccinernes barndom iagttog man, at nogle vacciner virkede mere effektivt på grund af forurening med fremmede stoffer, der irriterede immunforsvaret på en god måde. Man begyndte hurtigt at prøve sig frem på uheldige patienter ved metodisk at tilsætte alskens stoffer til vaccinerne, fra savsmuld til metalsalte som alun. Det sidste er stadig det hyppigste vaccinehjælpestof, selv om vi ikke fuldt ud forstår mekanismen, blot at det er sikkert, og at det virker.

»Det har været en rent empirisk tilgang. De seneste ti år er vi begyndt at forstå de biologiske mekanismer i immunforsvaret bedre og kan udnytte dem. men vi gør stadig ikke noget, som naturen ikke allerede kan og gør meget bedre - bare ofte med alt for kraftig reaktion til følge,« siger Peter Lavætz Andersen.

De gamle vacciner havde indbyggede adjuvanser, fordi de bestod af svækkede eller døde vira eller bakterier.

»Børn havde blødende sår på overarmene i flere dage efter Calmetten. Den vaccine var nok ikke blevet godkendt i dag,« siger han.

Det immunstimulerende element i den nye adjuvans kommer fra netop tuberkulosebakteriens cellevæg, der provokerer kroppens immunforsvar til at reagere på influenza-antigenet, der er et enkelt protein fra influenzavirusset. At moderne vacciner kun omfatter et enkelt antigen i stedet for hele bakterier eller virus gøre dem mere sikre, men de stiller højere krav til hjælpestoffer for at virke.

»Vaccineudvikling fremover kommer til at ske inden for adjuvanser. Og der kommer til at ske meget,« siger Peter Lavætz Andersen, der netop er sat i spidsen for den teknologiske del af et internationalt projekt til vaccineudvikling, som støttes med en kvart mia. EU-kroner.

Det nye adjuvans indgår i projektet, som bl.a. skal søge at udvikle vacciner, der kan gives ved et pust i næsen i stedet for et stik. Eller hvor vi kunne nøjes med ét stik i stedet for flere. Svækkede og syge kunne måske tåle en bedre adjuveret og mere skånsom vaccine.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.