Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny gymnasiereform: Det betyder ændringerne

Højere adgangskrav, færre studieretninger og obligatorisk matematik på B-niveau. Her får du overblikket over den nye gymnasiereform.

Fredag aften landede forligskredsen bag gymnasiereformen en aftale, der bl.a. betyder, at adgangskravene til de gymnasiale uddannelser bliver skærpet.
Fredag aften landede forligskredsen bag gymnasiereformen en aftale, der bl.a. betyder, at adgangskravene til de gymnasiale uddannelser bliver skærpet.

Fredag aften blev sløret løftet for en ny gymnasiereform. I 52 dage har forligskredsen forhandlet, og det helt store stridspunkt har været, hvilken karakter på afgangsbeviset fra folkeskolen der skal give adgang til gymnasiet.

Langt om længe lykkedes det regeringen at indgå en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen træder i kraft fra skoleåret 2017/18, og her får du overblikket over, hvad den nye reform betyder for de gymnasiale uddannelser.

Skærpede adgangskrav

Eleverne får i dag vurderet deres uddannelsesparathed i 8. klasse. Et at kravene for at kunne blive godkendt til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er et gennemsnit af standpunktskaraktererne på mindst 4. Vurderingen skal bekræftes igen i 9. klasse.

Reformen betyder, at elever fremover skal opfylde et minimumskrav på 5 i deres uddannelsesparathedsvurdering for at kunne søge ind på STX (studentereksamen, red.), HHX (højere handelseksamen, red.) eller HTX (højere teknisk eksamen, red.). For HF (højere forberedelseseksamen, red.) bliver minimumskravet 4, og her kan elever som noget nyt søge ind allerede efter 9. klasse.

Den enkelte elev skal holde det krævede karakterniveau på efterfølgende klassetrin, ligesom niveauet skal »bekræftes«, som det hedder i aftaleteksten, ved de afsluttende eksamener.

Men hvad så, hvis en 9. klasseselev har opnået et gennemsnit på 5 i sine standpunktskarakterer og dermed er uddannelsesparat, men kun får 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag til eksamen?

Så har eleven stadig krav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Det har eleven også, hvis eksamenssnittet ligger på mellem 2 og 3, men det koster en obligatorisk vejledningssamtale.

Lykkes det ikke at score de nødvendige standpunktskarakterer, er der stadig håb. Hvis en elev får mindst 6 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, kan vedkommende blive optaget på gymnasiet uanset standpunktskaraktererne.

Færre studieretninger

I dag kan vordende gymnasieelever vælge mellem cirka 400 studieretninger. Det udvalg får nu en kraftig barbering, så der i fremtiden kun bliver 49 studieretninger af vælge imellem - 18 på henholdsvis HTX og STX samt 13 på HHX.

Målrettet HF

På HF indføres tonede fagpakker, der målrettes mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Døren til universitet lukkes dog ikke helt, da HF-elever kan vælge en fagpakke, der giver direkte adgang til universitetet. En anden vej til universitetet er en halvårlig overbygning på en af de øvrige HF-fagpakker.

Mere matematik

Reformen skal styrke HHX- og STX-elevernes matematiske evner. På de to ungdomsuddannelser bliver det obligatorisk at have matematik på B-niveau.

Væk med AT

Den nye reform betyder et farvel til det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT), som blev indført med gymnasiereformen fra 2005.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.