Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny girafunge ser dagens lys i København

Hovedstadens zoologiske have blev natten til søndag beriget med en to meter høj girafunge med godt spræl i.

København. En sund og rask girafunge er blevet født i Zoologisk Have København.

Ungen blev efter alt at dømme født tidligt natten til søndag, skriver Zoo i en pressemeddelelse.

Dyrepasser Jesper Jacobsen var søndag morgen blandt de første til at se den nyfødte, der på det tidspunkt allerede så ud til at være nogle timer gammel.

- Den stod op, og pelsen var fin og tør, så jeg vil skyde på, at den er født tidligt på natten, siger han.

Det præcise tidspunkt for fødslen vil først stå klart efter en undersøgelse af staldens overvågningsvideo.

Det er dyrlæge Carsten Grøndahl, der har stået for at give girafungen dens første lægetjek.

- Det er en fin lille pige, og der er godt spræl i hende, siger han.

- Vi lukkede moren og resten af flokken fra for at kigge nærmere på ungen, og der blev spjættet godt med for- og bagben, da vi tog fat i hende.

Den nyfødte girafunge vejer 59 kilo og er ifølge Carsten Grøndahl sund og rask.

- Det eneste, vi skal være lidt opmærksomme på, er, at hun har lidt navlebrok, som man jo også kender fra nogle nyfødte menneskebabyer, siger han.

- Det betyder blot, at vi holder lidt ekstra øje med hende de næste par dage, hvor det gerne skulle trække sig sammen af sig selv. Ellers skal hun have et par sting, så værre er det ikke.

Gæster i Zoologisk Have har allerede søndag kunnet opleve den lille ny beboer, der sammen med sin mor og de øvrige hunner er i girafstalden.

Alt virker ifølge Jesper Jacobsen til at gå, som det skal.

- Ungen står op og er meget orienterende omkring sig og har det godt, siger han.

- Moren passer godt på den. De andre må godt komme hen og sige hej til den, men kommer de for tæt på, så puffer hun dem væk.

Det er ikke ofte, at København er scene for en giraffødsel. Jesper Jacobsen fortæller, at der går i gennemsnit halvandet år.

For øjeblikket er der seks giraffer i Zoologisk Have.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.