Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny elevformand vil arbejde for lov mod mobning

Nyvalgt formand for elevorganisation vil arbejde for mobbelov, som skal tvinge skoler til indsats mod mobning.

De danske skoleelever har fået en ny talsmand, efter at Jens Vase søndag er blevet valgt som formand for Danske Skoleelever.

16-årige Jens Vase afløser den hidtidige formand, Silke J. Fogelberg, der begynder sin ungdomsuddannelse til sommer.

Den nye formand, der går i 9. klasse på Odder lille Friskole, har to mærkesager: En ny mobbelov, som skal tvinge skolerne til at gøre en indsats mod mobning og en bedre uddannelsesvejledning, som skal ruste eleverne i valg af ungdomsuddannelse.

- Jeg ser utroligt meget frem til arbejdet som formand.

- Skolen skal evalueres og udvikles i øjenhøjde med eleverne. Derfor vil arbejdet for øget elevinddragelse fortsat være en central mærkesag for Danske Skoleelever, siger Jens Vase i en skriftlig kommentar.

- I det arbejde er bekæmpelsen af mobning et vigtigt fokuspunkt. Derfor mener jeg, at vi skal have en mobbelov, som forpligter skolerne til at tage initiativer, der bekæmper mobning, lyder det fra den nyvalgte formand.

Han mener også, at uddannelsesvejledningen i grundskolen er for ringe.

- Elevernes mulighed for at få vejledning er i dag for dårlig. Regeringens udspil til en ny gymnasiereform sætter igen fokus på vigtigheden af, at alle elever har mulighed for at få den rette uddannelsesvejledning.

- Jeg vil derfor arbejde for, at vi elever er oplyste, når vi træffer valget om vores fremtid, siger Jens Vase.

Posten som næstformand overtages af Mads Løjtved Rasmussen fra Randers.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.