Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny dieselsag rammer danske Mercedes-biler

En ny sag om mulig snydesoftware i dieselbiler har ramt Daimler, som producerer Mercedes-Benz. Det gælder 774.000 biler i alt. I Danmark er 2000 biler påvirket.

Mistanke om brug af en eller anden form for snydesoftware fik mandag eftermiddag de tyske myndigheder til at kræve 238.000 nyere Mercedes-Benz-biler tilbagekaldt.
Mistanke om brug af en eller anden form for snydesoftware fik mandag eftermiddag de tyske myndigheder til at kræve 238.000 nyere Mercedes-Benz-biler tilbagekaldt.

Der ser ud til at blive travlt på de tyske Mercedes Benz-værksteder i den kommende tid. 238.000 biler fra bilproducenten Daimler, der står bag Mercedes-Benz, bliver tilbagekaldt.

Det skyldes, at bilerne ifølge den tyske transportmyndighed Kraftfahrt-Bundesamt (KBA) har en række softwarefunktioner installeret, der ifølge myndigheden medfører, at bilerne udleder flere skadelige stoffer end tilladt.

I Danmark ser Mercedes-ejere også ud til at blive berørt af sagen, som vedrører i alt 774.000 biler, siger Matthias Brock, som er Head of International Strategy, Content & Test Car Management hos Daimler.

»Ifølge vores nuværende oplysninger forventes tilbagekaldelsen at påvirke omkring 2000 køretøjer i Danmark,« siger han.

Ifølge Matthias Brock vil alle autoriserede Mercedes-Benz-værksteder kunne udføre reparationen. Der er ifølge producenten tale om en softwareopdatering.

Daimler har tidligere meldt ud, at ejerne vil blive kontaktet, så snart den pågældende softwareopdatering er klar.

Mandag lød der fra den tyske regering et krav om "en øjeblikkelig tilbagekaldelse" af de i Tyskland indregistrerede biler. Det skete efter et møde med Daimler-chefen Dieter Zetsche.

Tilbagekaldelsen omfatter varebiler af mærket Mercedes-Benz Vito. Desuden gælder det dieselbiler - også Mercedes-Benz. Det er personbilsmodellerne GLC og nogle fra C-klassen, fortalte den tyske transportminister, Andreas Scheuer.

»Daimler siger, at den software i motorstyringen, som den føderale regering har fundet, vil blive fjernet hurtigst muligt og under myndighedernes overvågning.«

I en meddelelse bekræftede Daimler, at bilerne vil blive tilbagekaldt, til trods for at producenten tidligere har sagt, at man ikke var enig i myndighedernes syn på sagen.

Daimler har tidligere annonceret en frivillig tilbagekaldelse af tre millioner biler for at installere ny software.

Siden den amerikanske myndighed EPA i 2015 afslørede, at Volkswagen havde snydesoftware installeret, har de konkurrerende producenter BMW og altså også Daimler været mistænkt for at snyde med udledningstallene i dieselbiler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.