Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny app skal gøre op med ubrugte gavekort

Hvert år går omkring 400 millioner kroner tabt på ubrugte gavekort. Det skal en ny app råde bod på.

Theordor Bendix Gosden på 22 år vil med en ny app digitalisere fysiske gavekort, så de ikke ender hjemme i skuffen. Sammen med to kammerater og medejere holder han til i midlertidige lokaler på Copenhagen Business School og Entrepreneurship, CBS. Arkivfoto. Free
Theordor Bendix Gosden på 22 år vil med en ny app digitalisere fysiske gavekort, så de ikke ender hjemme i skuffen. Sammen med to kammerater og medejere holder han til i midlertidige lokaler på Copenhagen Business School og Entrepreneurship, CBS. Arkivfoto. Free

Selv om det er nemt, kan det være spild af penge at give et gavekort til jul eller fødselsdag. For mange gavekort bliver aldrig indløst.

Og det er netop årsagen til, at den unge iværksætter Theodor Bendix Gosden på 22 år fik ideen til at udvikle GiftCardGo, som er den første app til digital opbevaring af gavekort.

- Med den nye app er gavekortet altid i lommen frem for i skuffen, siger han og forklarer, at appen skal gøre det nemmere både at bruge og sælge gamle gavekort.

I praksis fungerer appen ved, at stregkoden på det fysiske gavekort scannes med mobilen og gemmes digitalt i appen.

Den nye app, som kan hentes gratis i App Store, fungerer samtidig som en handelsplads. Her sættes gavekortet til salg til en reduceret pris, som købes via MobilePay.

En undersøgelse fra Deloitte viste i 2012, at knap hver tiende forbruger ikke får brugt sit gavekort. Det svarer til, at omkring 400 millioner kroner går tabt om året.

Og den tendens er sandsynligvis den samme i dag, mener partner og forbrugerekspert i Deloitte Peter Mølkjær.

- Gavekort kan opleves som besværligt, fordi man skal gøre noget aktivt for at indløse det, siger han.

Peter Mølkjær forklarer, at gavekort er blevet så populære, at flere eksperter opfordrer forbrugerne til i stedet at give kontanter for at undgå de ubrugte gavekort.

Ifølge forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen kan den nye app også komme butikkerne til gode.

Hun peger på undersøgelser, som har vist, at et flertal af forbrugere, der benytter et gavekort, faktisk bruger flere penge i forretningen, end gavekortets værdi lyder.

Som forbruger kan man føle sig helt tryg ved køb og salg af gavekort, forsikrer Theodor Bendix Gosden. Både brugere og stregkoder bliver verificeret for at undgå falske profiler og gavekort.

Skulle uheldet være ude, tilbageholdes pengene i syv dage. Det betyder, at køberen har tid til at indberette svindlen og dermed få sine penge retur.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.