Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny app guider dig til billige overskudsvarer

Mange madvarer bliver sat ned i pris, når de er tæt på udløbsdatoen. Nu bliver det måske lettere at finde dem.

Med appen Mad Skal Spises på din smartphone kan du fra mandag blive guidet rundt i den jungle af varer i butikkerne, der er sat ned i pris, fordi de er tæt på sidste holdbarhedsdato eller har fejl i emballagen.

Den nye app er blevet til i et samarbejde mellem dagligvarekæden Netto og organisationen Fødevarebanken, der bekæmper madspild ved blandt andet at uddele udsmidningsklar mad til herberger, krisecentre og lignende.

I appen vil Nettos medarbejdere hver dag lægge information ind i appen, når de sætter en vare ned i pris.

Samtidig vil brugerne selv kunne lægge oplysninger ind, når de finder nedsatte varer i både Netto og i andre forretninger.

Ifølge Nettos landedirektør, Brian Seemann Broe, er konceptet baseret på oplevelser fra Nettos butikker, hvor flere kunder allerede bruger samme system - bare uden en app.

»Tit ser vi, at der er en kundegruppe, der får styr på, hvornår på dagen de ansatte sætter varerne ned. Så sms'er de til hinanden, at nu er den her vare sat ned. Det er faktisk det, vi har sat i system,« siger han.

Med det nye samarbejde vil dagligvarekæden forsøge at bringe sig ordentligt ind i kampen mod madspild, forklarer han.

»Vi gør det, fordi vi gerne vil gøre noget ved madspild i større skala. Vi har tidligere gjort forskellige ting, der ikke havde så stor effekt.«

»Som Danmarks største dagligvarekæde skal vi også ind og tage vores ansvar, hvis der for alvor skal rykkes noget. Det er rigtig store volumener, vi kan flytte på den her måde.«

Samtidig med lanceringen af den nye app indgår Netto og Fødevarebanken et nyt strategisk samarbejde.

I samarbejdet indgår økonomisk støtte til organisationen samt en udvidelse af Nettos levering af overskudsvarer.

Det glæder organisationens direktør, Karen Inger Thorsen.

»Med samarbejdet kan vi blive større og bringe mere mad ud til dem, der har brug for det. Samtidig får vi noget økonomi, der gør os i stand til at fortsætte og komme bredere ud, end vi gør i forvejen,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.