Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu vil Moffe producere cannabisprodukter lovligt

Folkeaktier skal rejse penge til projekt med lovligt salg af cannabisolie, fortæller »Moffe« efter dom.

Arkivfoto. Folkeaktier skal rejse penge til projekt med lovligt salg af cannabisolie, fortæller »Moffe« efter dom.
Arkivfoto. Folkeaktier skal rejse penge til projekt med lovligt salg af cannabisolie, fortæller »Moffe« efter dom.

Det var i strid med narkolovgivningen, da murer Claus »Moffe« Nielsen fra Vestsjælland, hans hustru og tre andre fremstillede og solgte chokoladeknapper med cannabisolie.

Også selv om formålet var at lindre smerter for syge mennesker.

Det ligger fast torsdag efter en dom ved Retten i Holbæk, men det holder ikke »Moffe« fra at kaste sig over produktion af cannabisprodukter igen.

»Nu går vi i gang med at søge om tilladelse til at gøre det lovligt. Og i næste uge, der sender vi folkeaktier på markedet, så folk kan investere i det her,« lyder det fra 46-årige »Moffe«.

»Så går vi ud fra, at om seks til otte måneder, så er vi i gang med at producere cannabisprodukter lovligt i Danmark,« siger han.

Torsdagens dom til den vestsjællandske murer lød på halvandet års fængsel. Et år blev gjort betinget, men seks måneder skal afsones. Knap to af månederne er allerede afsonet, da "Moffe" har siddet varetægtsfængslet.

De andre tiltalte i sagen blev alle idømt betinget fængsel, og det har stor betydning.

»Jeg er lettet. Det er jeg sgu. Jeg er lettet over, at min kone ikke skal i fængsel, og jeg er lettet over, at de andre ikke skal i fængsel,« sagde »Moffe« efter dommen.

»Og at dommeren mener, at jeg skal i fængsel. Det er sgu okay. Det kan jeg godt leve med, at jeg skal ind og sidde fire måneder. Det er en okay dom, lød det fra den cannabisdømte murer.«

Tal fra Rigspolitiet viser ifølge DR, at siden 2012 har der været en årlig stigning i antallet af sigtelser for salg af cannabisolie. I 2012 var der én sigtelse, mens der i år har været 55.

Olien indeholder det euforiserende tetrahydrocannabinol (thc), som også findes i hash, og derfor i udgangspunktet er ulovlig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.