Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu vil Facebook bede om lov til at scanne dit ansigt

Den sociale mediegigant vil i den nærmeste fremtid spørge dets europæiske – og dermed også danske - brugere om lov til at scanne deres ansigter.

I den kommende tid vil Facebook stille dig en række spørgsmål.

Facebook vil spørge dig, hvorvidt du giver tilladelse til, at der bruges data fra f.eks. apps og hjemmesider til at målrette reklamer.

Hvis du allerede har valgt at dele informationer om dine politiske holdninger, religiøse standpunkter og parforholdsstatus, vil Facebook spørge dig, om du fortsat vil dele den slags informationer.

Og så vil Facebook spørge dig, om de må benytte sig af en teknologi, der kan scanne dit ansigt.

I en meddelelse på selskabets hjemmeside fremgår det, at Facebook forud for implementeringen af EUs nye databeskyttelsesregler – den såkaldte persondataforordning - vil bede brugerne gennemgå en række privatlivsindstillinger.

Hvad angår teknologien til ansigtsgenkendelse, forklarer Facebook, at den hjælper med at »beskytte dit privatliv« og »forbedrer dine oplevelser«. Det kan f.eks. advare dig, hvis andre begynder at bruge dit profilbillede eller give forslag til, hvilke venner du kan tagge i et billede, du deler.

Men teknologien er ifølge rettighedsforkæmpere kontroversiel.

Som Silkie Carlo, direktør i den britiske rettighedsgruppe Big Brother Watch, siger til BBC.

»Biometrisk identifikation og sporing på tværs af milliarder af billeder på platformen forværrer alvorlige privatlivsrisici for brugerne. Facebook har nu en pligt til at vise, at de har lært at respektere loven – ikke at bevise, de kan tage overvågningen til nye dybder,« siger hun.

Meldingen kommer blot få uger efter, at Facebook har været midt i det største stormvejr i selskabets historie. Det kom frem, at virksomheden Cambridge Analytica havde skaffet sig adgang til data fra 50 millioner brugere med det påståede formål at lave psyskologiske profiler og påvirke vælgere til det amerikanske præsidentvalg.

Den omdiskuterede teknologi til ansigtsgenkendelse analyserer den enkelte Facebook-brugers profilbillede eller andre billeder, som brugerne allerede er identificeret på. Hvis der findes et match med brugeren på enten eksisterende eller nye billeder, kan Facebook foreslå, at en given person tagges i billedet. Og teknologien kan også hjælpe med at komme med forslag til nye venner på det sociale medie.

Rettighedesaktivister påpeger dog, at der fortsat er en lang række ubekendte. Eksempelvis at det endnu er uvist, om Facebook vil scanne alle ansigter på et givent billede – og dermed potentielt også personer, der ikke har givet samtykke.

I USA står Facebook over for et søgsmål netop for at indføre ansigtsgenkendelse uden brugernes klare samtykke.

Facebook-brugere uden for EU og Canada vil i den kommende tid blive stillet de samme spørgsmål, men når det kommer til ansigtskendelse, skal de fravælge muligheden – ikke tilvælge den.

Facebook understreger, at ansigtsgenkendelse er »helt valgfrit for alle på Facebook«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.