Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu stiger vandstanden: »Det kan jo blive ret voldsomt«

Flere steder i landet er vandstanden nu langsomt stigende. Stormfloden, der ventes at kulminere på Sjælland i løbet af aftenen, kan blive den værste i 100 år i nogle områder, advarer DMI.

Arkivfoto: Stormen Urd ramte Danmark 27. december og medførte oversvømmelser flere steder. I løbet af det næste døgn kommer efterdønningerne, som ifølge DMI rammer som stormflod flere steder.
Arkivfoto: Stormen Urd ramte Danmark 27. december og medførte oversvømmelser flere steder. I løbet af det næste døgn kommer efterdønningerne, som ifølge DMI rammer som stormflod flere steder.

Flere steder i landet er der udsigt til, at vandstanden i løbet af det kommende døgn stiger så meget, at DMI har udsendt et varsel mod »meget farligt vejr«.

Et varslet, der sjældent gives, fordi det kræver, at vandstanden i de indre farvande truer med at gå 1,3-1,8 meter over normalen.

»Nogle steder taler man om en hundredeårshændelse. Det gælder ved Langeland og syd for Fyn, hvor vi forventer, vandstanden stiger mest,« siger kommunikationsmeterolog hos DMI Mogens Rønnebek.

Så vidt han husker, har varslet om »meget farligt vejr« ikke været brugt, siden under Bodil-stormen i 2013, der forårsagede store skader særligt omkring Roskilde. Han påpeger dog også, at DMI kun har arbejdet med kategoriseringerne de seneste to år, og at sammenligningsgrundlaget derfor er begrænset.

Dagens varsel gælder for det sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst.

Kulminationen kommer i aften

Ved frokosttid er vandstanden så småt begyndt at stige flere steder i landet med Møn og Falster som højdemålere med 0,5 meter. Det er dog »ikke begyndt at blive alvorligt endnu,« siger Mogens Rønnebek.

DMI forventer, at vandstanden i de ramte områder vil nå 1 meter i løbet af eftermiddagen og kulminere omkring spisetid på Sjælland med 1,5 meter, mens kulminationen først ventes i Lillebæltsområdet i nat.

»Når vi er oppe i de her kategorier med »meget farligt vejr«, hvor vi har 1,3-1,8 meter i de indre danske farvande, så er det jo ret voldsomt, fordi vi netop er i de indre farvande,« siger han.

Vejrcentralen skelner mellem fem forskellige kategorier af farligt vejr: »Risiko for voldsomt vejr«, »voldsomt vejr«, »farligt vejr«, »meget farligt vejr« og - den værste - »ekstremt farligt vejr«.

DMI opfordrer borgere til at undgå al unødig færdsel i oversvømmelsestruede kystområder mellem kl. 16 i eftermiddag og kl. 6 i morgen tidlig.

Stor bekymring for Hvidovre

Flere steder i landet er borgere og Beredskabsstyrelse ved at forberede sig på vandmængden ved at lægge sandsække ud.

I Dragør arbejder Hovedstadens Beredskab i øjeblikket på at sikre Dragør Museum og et par bygninger i nærheden med vandsække og såkaldte watertubes, der er slanger fyldt med vand, som kan fungere som diger. Desuden er et dige ved Søvang i Dragør Kommune blevet forstærket.

I Hvidovre er flere åer og lavninger langs kyststrækningen nord for havnen blevet flydt med sand, så der ikke kan trænge vand ind den vej. Syd for havnen er der en »ret stor indsats i gang«, hvor der bliver rullet en knap 1 km lang watertube ud langs kysten.

»Det er det område, vi forventer, bliver hårdest ramt her i regionen,« siger pressetalsmand for Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen.

Foruden Dragør og Hvidovre er der en risiko for oversvømmelser ved et naturområde på Vestamager, hvor Hovedstadens Beredskab i samarbejde med kommunen i øjeblikket overvejer, om og hvordan man kan sætte ind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.