Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu skal PET kunne vide, hvem du rejser sammen med

Uden retskendelse skal det være muligt for PET at få udleveret oplysninger om flypassagerer, lyder et nyt lovforslag. Jurister mener, at forslaget går for langt.

PET vil ifølge et nyt lovforslag fremover kunne få en lang række oplysninger om flypassagerer uden en retskendelse. Oplysningerne skal hjælpe efterretningstjenesten i kampen mod terror.
PET vil ifølge et nyt lovforslag fremover kunne få en lang række oplysninger om flypassagerer uden en retskendelse. Oplysningerne skal hjælpe efterretningstjenesten i kampen mod terror.

Når flypassagerer fremover rejser til eller fra Danmark, kan oplysninger om deres kreditkort, rejsepartnere og tidligere rejsemål blive overvåget og udleveret til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Og det uden at PET behøver en retskendelse for at få adgang til oplysningerne.

Det kan blive resultatet af et nyt lovforslag, der er en udmøntning af regeringens terrorpakke, »Et stærkt værn mod terror«.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) mener, at hurtig adgang til oplysninger om mulige terrorister, der kan være på vej til Danmark, er »et helt centralt våben« i kampen mod terror.

»Når vi giver PET mulighed for at få oplysninger om, hvem der rejser ind og ud af landet, så ligger der tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag lovforslaget. Efterretningsarbejde er ofte som at lægge puslespil, hvor enkeltoplysninger, som ikke nødvendigvis er belastende, kan have afgørende betydning for terrorforebyggelse, når de samles med andre oplysninger. Derfor skal PET i vidt omfang kunne indhente oplysninger,« siger Mette Frederiksen.

Overordnet betyder forslaget, som en række jurister kalder et omfattende indgreb i privatlivets fred, at der fremover bliver holdt bedre øje med flypassagerer. I praksis vil lovforslaget sikre, at PET kan få udleveret de såkaldte PNR-oplysninger, der er en betegnelse for oplysninger om eksempelvis de kreditkortinformationer, navne på medrejsende og tidligere reservationer, som luftfartsselskaberne gemmer om deres kunder. Dermed vil PET uden en retskendelse kunne få adgang til store mængder data, hvis efterretningstjenesten vurderer, at det er relevant i kampen mod terror.

Samtidig bliver det også muligt for PET at overvåge passagerer, der rejser til særlige destinationer og har bestemte rejsemønstre, som »vurderes at være relevante i en terrormæssig sammenhæng«. Det begrundes yderligere med, at der i forbindelse med rekruttering og radikalisering af potentielle terrorister ofte indgår rejser til visse lande og områder, herunder til træningslejre.

Et indgribende redskab

I Rådet for Digital Sikkerhed kalder formanden, Birgitte Kofod Olsen, lovforslaget for et særligt alvorligt indgreb i retten til privatliv. Hun hæfter sig især ved, at det kan betyde indsamling af oplysninger om samtlige personer, der rejser med fly.

»Det er mange data at indsamle om en meget stor del befolkningen, og det er oplysninger, som siger temmelig meget om den enkelte person. Det griber ind i privatlivets fred, og myndighederne får indblik i mange forhold af privat karakter, så det er et meget indgribende redskab,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Formanden forstår behovet for at få adgang til oplysninger om flypassagerer for at gøre efterforskningen effektiv. Men Birgitte Kofod Olsen betoner, at der ved hjælp af eksisterende teknologi kan indrettes et system, hvor analyser af rejsemønstre kan udføres, så den enkeltes identitet først bliver afsløret, når der foreligger en konkret mistanke.

Den enkeltes frihed

Lovforslaget er en forløber for det kontroversielle europæiske PNR-register, som endnu ikke er vedtaget.

Da Terrorpakke II blev vedtaget i 2006 under den daværende VK-regering, blev det indført, at PET allerede dengang skulle have adgang til oplysninger om flypassagerer fra luftfartsselskaberne. Løsningen viste sig dog svær at gennemføre i praksis. I stedet har PET indtil for nylig haft et samarbejde med Skat om udlevering af oplysninger, som Skat bruger til at håndhæve toldloven. Den praksis er dog blevet afbrudt, efter at der opstod tvivl om lovgrundlaget. Det skal regeringens nye lovforslag nu råde bod på, og vedtages forslaget, får luftfartsselskaberne pligt til at udlevere oplysninger om passagerer til SKAT, hvorefter PET kan få adgang, hvis det vurderes relevant i kampen mod terror.

Ifølge Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, er overvågning i kampen mod terror gået flere skridt for langt. Han er ligeledes kritisk over for lovforslaget og mener, at en lang række borgere »ufrivilligt bliver en del af et stort puslespil«.

»Det er en unødvendig mistænkeliggørelse, hvor en stor gruppe personer ryger ind i systemet uden at have gjort noget ud over at rejse med et fly. Samtidig er det et udtryk for, at vi må overveje proportionerne i de tiltag, der bliver gennemført i kampen mod terror. Frirummet i demokratiet og den enkeltes frihed bliver så indsnævret, at den eventuelle gevinst ikke kan opveje overvågningen,« siger Bjørn Elmquist.

Jurist efterlyser eksempler

Tiltaget er blot et af flere redskaber, som er foreslået efter terrorangrebet i København.

Som Berlingske for nylig kunne beskrive, mener Rigspolitet f.eks., at det er et stort problem, at der ikke længere gemmes oplysninger om danskernes færden på internette via den såkaldte sessionslogning. Hertil kommer regeringens terrorpakke, hvor der bl.a. er lagt op til en styrkelse af PETs overvågningskapacitet samt det kontroversielle forslag om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal have mulighed for at overvåge danske Syriens-krigere, der befinder sig i udlandet.

Indsamling af oplysninger om flypassagerer er dog langtfra lige så indgribende for den enkelte person som eksempelvis logning, understreger Jacob Mchangama, direktør den uafhængige tænketank Justitia.

Han forklarer, at der kan være gode grunde til, at PET vil have fat i oplysningerne, men han savner konkrete eksempler på tilfælde, hvor adgang til PNR-oplysninger har været afgørende for efterretningstjenestens arbejde. Hverken PET eller Justitsministeriet har givet Berlingske konkrete eksempler.

Ifølge Jacob Mchangama er det ligeledes betænkeligt, at Skat skal dele oplysningerne med PET:

»Hvis man skal vedtage den slags, bør der være solide holdepunkter for, at dette er nødvendigt. Det, at man får de her oplysninger, kan selvfølgelig give et billede af, hvem man rejser med, og hvor man færdes. I samspil med de øvrige informationer, de kan få adgang til, er det klart et skridt i retning af, at vores færden i stigende grad meget detaljeret registreres. Her får man endda adgang til oplysningerne uden en retskendelse,« siger Jacob Mchangama.

På Christiansborg erklærer både Dansk Folkeparti og Venstre sig åbne over for forslaget. Ligesom justitsministeren understreger PET i en e-mail til Berlingske, at det er af »afgørende betydning« at have adgang til oplysninger om mulige terrortrusler, der er på vej til Danmark.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at PET som led i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse kan orientere udenlandske samarbejdspartnere, hvis der fremkommer oplysninger om, at en terrormistænkt er på vej fra Danmark til et andet land.

Justitsminister Mette Frederiksen understreger, at der bliver ført tilsyn med udlevering af oplysningerne til PET:

»Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil naturligvis kunne kontrollere, at PET kun søger oplysninger frem, når det er relevant for indsatsen mod terrorisme og andre meget alvorlige forbrydelser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.