Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu skal det være lettere at vurdere den enkelte folkeskole

Undervisningsministeriet lancerer nyt digitalt værktøj, der gør det lettere at sammenligne folkeskoler.

Arkivfoto. Undervisningsministeriet lancerer nyt digitalt værktøj, der gør det lettere at sammenligne folkeskoler.
Arkivfoto. Undervisningsministeriet lancerer nyt digitalt værktøj, der gør det lettere at sammenligne folkeskoler.

Data om fravær, trivsel og karakterer fra landets grundskoler kan hurtigt blive misvisende, når man eksempelvis sammenligner skoler med mange velstillede børn, med skoler hvor børnene kommer fra mere trange kår.

Derfor barsler Undervisningsministeriet nu med et nyt digitalt værktøj, der opdeler folkeskolerne i klynger ud fra elevernes baggrundsforhold.

De nye såkaldte "skolefamilier" består af 20-40 skoler, hvor elevgrundlaget vurderes at være omtrent det samme.

På den måde kan man ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) måle og veje den enkelte skole på et mere retvisende grundlag.

»Vi skal skabe god og konstruktiv dialog om skolens udvikling. Det har børn, lærere og skoler fortjent. Det får skolerne nu endnu bedre muligheder for med dette nye digitale værktøj,« siger hun i en pressemeddelelse.

»Det giver et langt bedre udgangspunkt, når eksempelvis skoler og forvaltninger taler sammen om skolens pædagogiske hverdag. Men samtidig bliver det også lettere for den enkelte skole at vurdere sig selv i forhold til andre lignende skoler,« siger Merete Riisager.

Et panel af skoleledere har været med til at udvikle det nye værktøj, der bliver offentligt tilgængeligt og kan tilgås via Undervisningsministeriets hjemmeside.

En af dem er Claus Drachmann, der er skoleleder på Filstedvejens Skole i Aalborg.

»Det her er en gevinst for både skolerne, forældrene og i sidste ende eleverne.«

»Når vi tidligere har skullet forbedre vores karaktergennemsnit for at blive en god skole, så har det jo været en ulige kamp med de skoler, hvor eleverne har meget bedre forudsætninger. Og så bliver vores handleplaner også unuancerede,« siger Claus Drachmann.

Selv om sammenligningsgrundlaget nu bliver bedre, advarer Claus Drachmann forældre og andre mod at vurdere skolerne alene på baggrund af de data, Undervisningsministeriet indsamler på årsbasis.

»De viser jo ikke det udbytte børnene får af skolen, og som er mindst lige så vigtigt som karaktergennemsnittet i de afsluttende prøver, «siger Claus Drachmann.

Undervisningsministeriet åbner for værktøjet "skolefamilier" i forbindelse med Danmarks Læringsfestival, der starter onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.