Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu må skorstensfejere ikke arbejde på taget

En skorstensfejermester brød loven ved at en rense skorsten uden at være sikret mod fald, afgjorde landsret. Nu kan det blive dyrere, lyder det fra branchen.

Østre Landsret stadfæstede mandag en dom fra Retten i Nykøbing Falster. En skorstensfejer fra Vordingborg idømmes en bøde på 50.000 kroner for i to tilfælde at have stået på en tagryg og renset en skorsten uden at være sikret mod fald. Arkivfoto. Scanpix/Morten Dueholm
Østre Landsret stadfæstede mandag en dom fra Retten i Nykøbing Falster. En skorstensfejer fra Vordingborg idømmes en bøde på 50.000 kroner for i to tilfælde at have stået på en tagryg og renset en skorsten uden at være sikret mod fald. Arkivfoto. Scanpix/Morten Dueholm

København. En hundrede år gammel tradition, hvor skorstensfejere står på tagrygge og renser skorstene, er blevet ændret.

Østre Landsret har slået fast, at skorstensfejere ikke længere må arbejde på en tagryg uden at være sikret mod fald.

Det afgjorde landsretten mandag ved at stadfæste en dom fra byretten i Nykøbing Falster.

Her blev en skorstensfejermester fra Vordingborg idømt en bøde på 50.000 kroner for at have overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved i to tilfælde at lade en ansat rense skorstene uden at være sikret mod fald.

Dommen danner præcedens for skorstensfejernes arbejdsmetoder, der nu står til at skulle ændres.

Skorstensfejermesterens forsvarsadvokat, Henrik Høpner, er meget uenig i dommen. Han havde håbet på en frifindelse.

- Man tager ikke hensyn til, at arbejdet udføres på en fornuftig og sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, siger han og henviser til, at der de seneste hundrede år ikke har været store ulykker forbundet med arbejdsmetoden.

Ifølge Arbejdsmarkedstilsynet skal alle, der arbejder i højder, være sikret mod fald.

Der er dog flere udfordringer ved at ændre arbejdsgangen. Skorstensfejere kan ikke sikre sig til andet end skorstenen, og en ældre eller tynd skorsten kan ikke holde til et pludseligt træk.

Andre løsninger som at bruge lift, stillads og renselemme er dyre og kan ikke altid bruges, lyder det fra oldermand i brancheorganisationen Skorstenslauget Keld L. Jensen.

Men han vil dog råde medlemmerne til at rette sig efter reglerne.

- Problemet er, at hvis man skal til at bruge lift eller sætte stillads op, så bliver det en helt anden pris, vi skal tage for at feje en skorsten.

- Det bliver en voldsom udgift for at udføre et arbejde, der tager få minutter. Det er helt håbløst at tænke, at det er den måde, vi skal gribe det an på, siger han.

I dommen lægger Østre Landsret vægt på, at den ansatte i de to konkrete tilfælde godt kunne have brugt firmaets lift til at udføre arbejdet.

Advokat Henrik Høbner vil nu formodentlig søge om at få sagen i Højesteret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.