Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Se billederne

Nu kommer sneen igen: Påskevejret kan svinge mere end 20 grader fra år til år

Cyklister cykler i snevejr i København, mandag den 5. marts 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Cyklister cykler i snevejr i København, mandag den 5. marts 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Påsken er i sigte og mens både ur og havemøbler efter kalenderen stilles frem til sommertid, så ser det ikke ud til at årets påskebryg skal nydes i en liggestol på terrassen.

»Påsken falder tidligt. Og samtidig er vejret koldt for årstiden,« siger vagthavende hos DMI Jesper Eriksen.

Som prognosen ser ud nu bliver påskedagene derfor kolde med risiko for sne og slud. Hvor i landet danskkerne skal ud at skovle sne, før de kan gå på æggejagt, er dog usikkert.

»Der er stadig mange dage til påske, så vi er lidt usikre på detaljerne,« siger Jesper Eriksen.

Skal vi spise is eller skøjte på den? Det er at af de helt store spørgsmål op til påske. Mens påsken i 2014 blev fejret med øl i kolonihaven og bøger i liggestolen, måtte vinterbaderne i 2013  slå hul på isen for at få årets påskedyp. Temperaturen kan med andre ord svinge mere end 20 grader fra det ene år til det andet. Og sådan er det altså med påskevejret.

»Det kommer jo for det første an på, hvornår påsken falder. Det kan svinge helt fra slutningen af marts til langt ind i april,« siger Jesper Eriksen.

Påskedag falder nemlig altid den første søndag efter fuldmånen, der følger forårsjævndøgnet. En tidlig påske øger naturligt nok sandsynligheden for en kold påske. I 2008, hvor påsken faldt mellem den 20. og 24. marts, lå der f.eks. 16 centimeter sne i Skagen.  Omvendt var der både sol, 20 grader og gang i græsslåmaskinerne i 2014, da påsken faldt mellem den 17. og 21. april.

»Foråret er kendetegnet ved, at det er overgangen fra vinter til sommer. Typisk vil kulden dominere i marts, mens april er en mere blandet landhandel. Derfor vil det også typisk være, når påsken falder i april, at vi får t-shirtvejr,« siger Jesper Eriksen.

Med en lille uge til påske kan du stadig nå at pakke t-shirten i en kuffert og drage mod varmere himmelstrøg.

»Som det ser ud nu skal du syd for Alperne for at lufte de bare arme. Tag til Tyrkiet, så er den sikker!« siger Jesper Eriksen.

Sådan var vejret i påsken:

2017 (13.-17. april): Mest overskyet og en hel del nedbør. Dagtemperaturer mellem 6 og 13°C.

2016 (24.-28. marts): Blandet vejr med indslag af regn, sol og blæst. Nattefrost flere gange og dagtemperaturer mellem 7 og 13°C.

2015 (2.-6. april): Tør og solrig med dagtemperaturer omkring 11°C samt nattefrost alle nætter.

2014 (17.-21. april): Først blæst og regn, efterfulgt af masser af sol og temperaturer over 20°C.

I 2014 var vejret til kolde øl i Haveforeningen Vennelyst i København.
I 2014 var vejret til kolde øl i Haveforeningen Vennelyst i København.

Temperaturen var i 2014 høj nok til løsning i liggestolen.
Temperaturen var i 2014 høj nok til løsning i liggestolen.

2013 (28. marts-1. april): Kold med udbredt frost og lidt sne. Generel tør og solrig.

I 2013 havde vinterbaderne på Amager stadig mulighed for at få et koldt gys.
I 2013 havde vinterbaderne på Amager stadig mulighed for at få et koldt gys.

2012 (5.-9. april): Mest skyet med nedbør af og til. Køligt med frost de fleste nætter.

Påskelørdag i 2012 væltede sneen ned over Kongens Have i København.
Påskelørdag i 2012 væltede sneen ned over Kongens Have i København.

2011 (21.-25. april): Solrig, varm og tør. Dagtemperaturer op omkring 20°C i alle landsdele.

I Randers var det is-vejr i påsken 2011.
I Randers var det is-vejr i påsken 2011.

2010 (1.-5. april): Mest grå, lidt våd, men til gengæld mildt med 5-10°C om dagen.

2009 (9.-13. april): Solrig, lun og næsten tør.

I Amager Strandpark bød påskevejretop til aktiviteter på både land og til vands i 2009.
I Amager Strandpark bød påskevejretop til aktiviteter på både land og til vands i 2009.

I 2009 stod solen højt på himlen over Nyhavn.
I 2009 stod solen højt på himlen over Nyhavn.

2008 (20.-24. marts): Koldt og blæsende med slud og sne. Temperaturer omkring frysepunktet

Påskelørdag er en af årets vigtigste dage, hvor ærøboerne valfarter til strandene for at koge æg og drikke håndbajerer. I 2008 var sne og stormvejr er ingen hindring for de barske øboer.
Påskelørdag er en af årets vigtigste dage, hvor ærøboerne valfarter til strandene for at koge æg og drikke håndbajerer. I 2008 var sne og stormvejr er ingen hindring for de barske øboer.

2007 (5.-9. april): Først tørt og en del sol, siden regn og byger. Mildt, 5-10 °C om dagen.

2006 (13.-17. april): Både sol og nogle byger og kun lidt regn. Mellem 8 og 13°C om dagen.

2005 (24.-28. marts): Først lunt med en del tåge. Derefter lidt regn i de sydvestlige egne og til sidst køligt med især sol over den nordlige del af landet.

2004 (8.-12. april): Langt overvejende tørt med nok så megen sol. Dagtemperaturer omkring 10°C og stedvis nattefrost et par gange i indlandet.

2003 (17.-21. april): Tørt og solrigt vejr med temperaturer op omkring 20°C. Stedvis nattefrost.

I 2003 sad et par og hyggede sig i solen på Nytorv i København.
I 2003 sad et par og hyggede sig i solen på Nytorv i København.

2002 (28. marts-1. april): Tørt og solrigt vejr med temperaturer op omkring 15°C.

2001 (12.-16. april): Køligt, nattefrost, sol og nedbør, også sne.

2000 (20.-24. april): Overvejende varmt og solrigt, især i de østlige egne.

1999 (1.-5. april): Solrigt, tør og varm.

Der blev badet i solen påskesolen ved Charlottenlund Fort nord for København i 1999.
Der blev badet i solen påskesolen ved Charlottenlund Fort nord for København i 1999.

1998 (9.-13. april): Først blæsende og en del regn. Siden nogen sol.

1997 (27.-31. marts): Først blæsende og byger, siden tørt. Mildt.

1996 (4.-8. april): Solrigt med nattefrost.

1995 (13.-17. april): Først tørt med sol siden ustadig og kold.

1994 (31. marts-4. april): Regnfuldt og blæsende. Forholdsvis lun.

1993 (8.-12. april): Først skyet, derefter solrig og tørt, nattefrost.

1992 (16.-20.april): Køligt, nattefrost, sol og regn. Snevejr i Nordjylland den 16.

1991 (28. marts-1. april): Først skyet, sol og tør. Derefter skyet og regn.

1990 (12.-16. april): Skyer og sol, kun lidt regn. Temmelig lun.

1989 (23.-27. marts): Regn, sol og byger uden nattefrost.

1988 (31. marts-4. april): Mildt med lettere regn, tåge og sol.

1987 (16.-20. april): Først tør og solrig med nattefrost, derefter regn.

Kilde: DMI

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.