Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kåres Årets Dansker 2015

Prisen som Årets Dansker går til en person, som har sat sig ambitiøse mål og nået dem - til gavn for sig selv og for andre. Ti store danske personligheder er nomineret, og du kan følge afgørelsen her live.

For anden gang i træk kårer Berlingske tirsdag Årets Dansker.

Prisen gives til en dansker, som har sat sig ambitiøse mål - og nået dem. Der er tale om mål, som ikke bare har gavnet vedkommende selv, men som også har hjulpet andre.

Prisoverrækkelsen finder sted ved et større arrangement på Berlingske Media, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, og DNA-forsker og professor ved Københavns Universitet samt medlem af Berlingskes dommerpanel, Eske Willerslev, holder taler.

De 10 nominerede til Årets Dansker 2015 er:

  • Astronaut Andreas Mogensen, der i sommer blev den første dansker i rummet, og som gennem hele sit liv har arbejdet for at nå sit mål om at blive astronaut.

  • Forfatter og debattør Elmas Berke, som kæmper mod vold og undertrykkelse af kvinder og børn i nydanske familier. Hun har blandt andet skrevet bogen »Tavshedens Pris,« og er en stor inspirationskilde for særligt unge kvinder med anden etnisk oprindelse i deres kamp for ligestilling.

  • Den fiktive radiojournalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der leverer sine spidsfindige analyser af det danske samfund på radiokanalen Radio24syv. Karakteren er opfundet af Frederik Cilius Jørgensen og Rasmus Bruun.

  • Topchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, der har formået at gøre virksomheden til Skandinaviens mest værdifulde selskab. Lars Rebien Sørensen blev tidligere i år kåret som verdens bedste topchef af Harvard Business Review.

  • Sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard, der er hovedet bag »Venligboerne«, en landsdækkende Facebook-bevægelse for venlighed. Budskabet er primært rettet mod flygtninge, men ikke udelukkende.

  • Den konservative politiker Naser Khader (K) er indstillet, fordi han står fast på sine holdninger til ytringsfrihed og demokrati, selvom det har haft store omkostninger for ham personligt. Samtidig gør han meget for at værne om det at være dansk.

  • Afdøde Dan Uzan, der blev dræbt, da han stod vagt foran synagogen i København under terrorangrebet i byen i februar. Dan Uzan vogtede frivilligt foran synagogen, men endte med at betale den ultimative pris for at skabe tryghed for andre.

  • Professor Peter C. Gøtzsche, der har formået at sætte psykiatriens skadelige behandlingsmetoder på dagsordenen, og som har taget hul på debatten om overmedicinering i psykiatrien.

  • Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF), fordi hun har bevist, at kvinder kan nå lige så langt som mænd i dagens Danmark, og fordi hun mod alle odds har formået at kæmpe sig frem til den position, hun indtager i dag.

  • Leder af Alternativet Uffe Elbæk (Å), der rejste sig fra asken og blev båret tilbage på Christiansborg med et kanonvalg til Alternativet i sommer. Partiet kom for første gang i Folketinget med 4,8 procent af stemmerne. Uffe Elbæk har på en markant og troværdig måde fornyet den politiske samtale og vist, at man kan have politiske ambitioner uden altid at have konkrete svar.

Sidste års vinder var madaktivisten Selina Juul, der står bag kampagnen »Stop madspild!«. Med kampagnen formåede Selina Juul at sætte massivt fokus på madspild i danske hjem. Hendes budskab er, at husmødre og -fædre med simple redskaber skal lære at bruge madvarerne i køleskabet, inden de bliver for gamle. Kampagnen er inspireret af barndommens vareknaphed i Jeltsins Moskva, hvor Selina Juul voksede op.

Det er Berlingskes læsere og brugere, der har indstillet et hav af kandidater til titlen, og senere stemt på deres favorit. Efterfølgende har et dommerpanel valgt deres kandidat. Panelet består af en række personligheder, som alle har vist en evne til at føre deres ambitioner ud i livet til gavn for dem selv, men også for andre.

Arrangement finder sted tirsdag d. 8. december fra klokken 16-17.30 i Berlingske Media.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.