Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu går danske forskere til kamp mod alternative fakta

Sammen med videnskabsfolk over hele verden går tusindvis af danske forskere snart i demonstration mod faktabenægtende politikere. Vi har spurgt to forskere, om det er en god idé.

Ophavskvinden til begrebet »alternative fakta« er præsident Trumps rådgiver Kellyanne Conway, der her tjekker sin mobil under et møde med afroamerikanske universitetsledere i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.
Ophavskvinden til begrebet »alternative fakta« er præsident Trumps rådgiver Kellyanne Conway, der her tjekker sin mobil under et møde med afroamerikanske universitetsledere i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Lørdag den 22. april vil videnskaben manifestere sig på en måde, som den aldrig har gjort før.

Over hele kloden, i mindst 425 byer, vil hundredtusindvis af forskere og videnskabelige eksperter i det hele taget smide kitlen og latex-handskerne for at drage i demonstration for videnskaben. Og dermed gå til kamp for fakta og evidens kontra løgn og såkaldte alternative fakta.

March for Science er et amerikanske initiativ, som er opstået i kølvandet på den nye Trump-administration, der bl.a. har sået tvivl om menneskers ansvar for global opvarmning. Men formålet er at skabe en global bevægelse, der svarer igen på »videnskab, forskere og evidensbaseret politik under angreb«.

Hovedmarchen kommer til at finde sted i Washington D.C., og i Danmark bliver der to marcher – i henholdsvis København og Aarhus. Dertil kommer én i Grønland.

Ifølge talskvinde for den danske March for Science, astrofysiker Anja C. Andersen, forventes hele 15.000 mennesker, heraf ca. halvdelen videnskabsfolk og andre eksperter, at deltage i den københavnske demonstration, der vil udgå fra Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej og ende ved Christiansborg Slotsplads.

Men hvorfor i det hele taget arrangere en dansk videnskabs-demonstration?

»Der er en tendens til, at det, der sker i USA, også rammer Danmark,« siger Anja C. Andersen og påpeger, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i en nytårstale gik til angreb på »eksperttyranniet«.

»Det passer meget godt ind i nutidens politiske debat herhjemme om, hvorvidt det overhovedet er en god idé at uddanne den nye generation af unge til et højere niveau end den foregående. Det er en mærkelig diskussion, for de lande, der klarer sig godt, er de lande, der satser på uddannelse. Desuden vil det i givet fald være første gang, at vi uddanner en ny generation til et lavere niveau end den foregående.«

Synes du, at videnskaben er under pres herhjemme?

»Jeg har været overrasket over visse diskussioner om HPV-vaccine, for de bliver nogle gange ført på et uvidenskabeligt grundlag. Derfor mener jeg, at det er enormt vigtigt, at befolkningen bliver uddannet til det højest tænkelige niveau. Nogle mener, at der er negative følgevirkninger af vaccinen. Men så forstår man ikke, at der ikke er flere vaccinerede piger med symptomer end i en følgegruppe af unge piger, der ikke har fået vaccinen. Jeg tror, at det bl.a. har noget at gøre med, at politikerne har undermineret Statens Serum Institut.«

Bør videnskabsfolk ikke vare sig for at bevæge sig ind i politisk farvand?

»Videnskaben kan komme med et vigtigt ikke-videnskabeligt bidrag til samfundet. Det er, at forskere kan have meget passionerede diskussioner uden at gå efter manden, men udelukkende efter bolden – eller teorien. Det bliver aldrig personligt. Det ville være til stor gavn for samfundet, hvis man kunne få den debatmetode ind bredt. Men det handler også om at fortælle, hvad videnskaben har gjort for samfundet og dermed minde om, hvordan verden var, før penicillinen, Rockwool’en og centralvarmen blev opfundet.«

Hvad er problemet aktuelt i USA?

»Trump forsøger at sælge alternative fakta som værende lige så gode som fakta – at det er OK at benægte fakta. Det er ikke OK, for fakta er fakta, og det bliver man nødt til at forholde sig til. Fakta går ikke væk ved at lade som om, at de ikke eksisterer.«

Det er imidlertid ikke alle danske eksperter, der synes, det er en god idé at gå til march for videnskaben. Det gælder bl.a. professor og videnskabshistoriker Helge Kragh, Aarhus Universitet.

»Marchen giver ingen mening,« fastslår han lakonisk.

»Det er en måde at gøre opmærksom på, at man har de rigtige meninger og samtidig enes om, at andre ikke har det. Dermed er det en form for polarisering,« fortsætter Kragh, der dog samtidig forstår, at dele af videnskabssamfundet føler sig trådt over tæerne, når der bliver sået politisk tvivl om i øvrigt veldokumenterede videnskabelige påstande.

»Men vi kender stadig ikke Trump-administrationens virkelige karakter, og der er endnu langt til de ubehagelige forskerforhold, der herskede i USA under mccarthyismen i 1950erne. Med videnskabsdemonstrationerne risikerer man at hælde vand på Trumps mølle og bekræfte ham i billedet af forkælede og temmelig velbetalte forskere.«

Anja C. Andersen understreger, at den danske March for Science møder bred opbakning, herunder fra Dansk Industri, Foreningen af Professorer ved DTU og, ikke mindst, fra Videnskabernes Selskab.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.