Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu falder hammeren: Afsløring rammer IS-sympatisører

Med anholdelsen af fire formodede Syrien-jihadister har PET og politiet taget endnu et skridt mod at opfylde et løfte, der fra skiftende justitsministre har lydt som et ekko gennem Christiansborgs gange.

Anholdelser i Ishøj i forbindelse med terror og IS
Anholdelser i Ishøj i forbindelse med terror og IS

Med anholdelsen af fire formodede Syrien-jihadister har PET og politiet taget endnu et skridt mod at opfylde et løfte, der fra skiftende justitsministre har lydt som et ekko gennem Christiansborgs gange. Et løfte om at lade retsstatens hammer falde over de danskere, som slutter sig til islamistiske terrororganisationer på slagmarken i den syriske borgerkrig.

I sidste ende blev det Søren Pind (V), som på Facebook torsdag kunne konstatere, at »myndighedernes indsats nu ser ud til at bære frugt«. Søren Pind fik dermed afløb for den frustration, han gentagne gange har luftet over ikke at se Syrien-jihadister på anklagebænkene i danske retssale. Af samme grund nedsatte ministeren sidste år en særlig indsatsgruppe af jurister og politifolk for at få det til at ske, og i december blev den første danske Syrien-jihadist, en 23-årig mand, tiltalt for at lade sig hverve af en terrororganisation.

Ret beset har der ifølge strafferetseksperter i årevis været hjemmel i straffelovens terrorparagraffer til at retsforfølge personer, som tilslutter sig eller på den ene eller anden måde støtter terrororganisationer. Men domstolene kræver klare beviser, og det er af helt lavpraktiske grunde svært at dokumentere krigs- eller terrorforbrydelser i et mellemøstligt land flere tusinde kilometer borte. Og det i særdeleshed i et område under så brutal kontrol, som de Islamisk Stat-kontrollerede dele af Syrien og Irak.

Som strafferetsprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet tidligere har sagt, »er det nødvendigt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden og godtgøre, at der faktisk er tale om en person, der har været med på det forkerte hold, det vil sige i en terrorgruppe, eksempelvis IS« for at føre en sag til domfældelse.

Derudover har matematikken været imod de skiftende justitsministre. Blot halvdelen af de mindst 125 Syrien-jihadister, som ifølge PET er rejst ud, er vendt hjem. Mindst 27 menes omkommet i borgerkrigen, og i den seneste terroranalyse skriver efterretningstjenesten, at antallet af udrejsende og hjemvendende har været faldende, siden Islamisk Stat udråbte sit selverklærede kalifat.

Så hvad har ændret sig? Hvad angår den 23-årige mand, EC, som i december 2015 blev tiltalt i forbindelse med rejser til Syrien, har politiet og anklagemyndigheden angiveligt været så heldige, at mandens telefon indeholdt afslørende billeder og chatlogs.

Ifølge anklageskriftet lod manden »sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat« til at begå terrorhandlinger. Derudover optog manden før sin rejse et kviklån på 20.000 kroner, som han tilsyneladende ville overdrage til terrororganisationen. Planen blev forpurret, da han blev anholdt af politiet, og retssagen mod den første danske formodede Syrien-jihadist indledes 12. maj.

Hvilket bevismateriale fik politiet og efterretningstjenesten til at slå til mod de fire mænd i Tingbjerg og Ishøj? Svaret skal muligvis findes i den massive læk af registreringsdokumenter fra Islamisk Stats grænsemyndigheder, som blandt andet dokumenterede – bogstaveligt talt, sort på hvidt – at en række navngivne personer fra Danmark har tilsluttet sig terrororganisationen.

Ifølge Berlingskes oplysninger optræder mindst to af torsdagens anholdte i de lækkede dokumenter, som dermed kan komme til at indgå i en eventuelt kommende retssag mod personerne. Efter lækken tidligere på året vurderede flere strafferetseksperter, at de afslørende dokumenter med det karakteristiske IS-logo i højre hjørne ville kunne bruges til at retsforfølge de pågældende.

De skiftende justitsministres politiske ønske om at ville retsforfølge Syrien-jihadis­ter – og de formodentligt kommende retssager – er samtidig udtryk for et paradigmeskifte i tilgangen til de personer, som rejser ud og vender hjem fra konfliktområderne i Syrien og Irak.

I sommeren 2014 høstede Aarhus Kommune og Østjyllands Politi international anerkendelse for en pragmatisk tilgang til hjemvendte fra den syriske borgerkrig. Gennem mentorforløb, hjælp til job eller uddannelse og dialog med familie og civilsamfund forsøgte kommunens antiradikaliseringsindsats – angiveligt med succes – at inkludere de hjemvendte i samfundet og væk fra ekstremismen.

I dag, i kølvandet på terroranslagene i Paris, København, Paris igen og senest i Bruxelles, tager de danske myndigheder tilsyneladende ingen chancer. Tiden vil vise, om justitsministerens hammer rammer sit mål, eller om den svinger forbi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.