Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu falder dommen: Krænkede Bo Lidegaard journalist med spion-antydning?

Journalist Per Michaelsen kræver 300.000 kroner i erstatning af Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard og vil have ham sat i fængsel, efter Politiken i 2012 ifølge Michaelsen antydede, at han var Stasi-spion under Den Kolde Krig.

I dag falder der dom i sagen om Bo Lidegaard og »superspionen«. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2013)
I dag falder der dom i sagen om Bo Lidegaard og »superspionen«. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2013)

Tirsdag klokken 13.00 afgør Københavns Byret, om Bo Lidegaard, Politikens tidligere chefredaktør, skal i fængsel og betale 300.000 kroner i erstatning til journalist Per Michaelsen.

Den 73-årige journalist føler sig krænket af en artikel i Politiken fra 2012, hvor det blev antydet, at han var spion for den østtyske sikkerheds- og efterretningstjeneste Stasi under Den Kolde Krig.

Artiklen blev skrevet, efter koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet for fire år siden afslørede en »storspion«, som han ved et »svineheld« havde fundet oplysninger om en offentligt kendt dansker i Stasis frigivne arkiver.

»Det, han har gjort, er grimt og har påvirket det danske samfund i negativ retning. Det gør dybt indtryk på mig«, sagde Thomas Wegener Friis, 9. april 2012 til dagbladet BT.

Halvanden måned senere skrev Politiken, at Wegener Friis til nogle kolleger havde oplyst, at den offentligt kendte dansker tilsyneladende skulle være journalist Per Michaelsen, som tidligere har modtaget en række journalistiske hædersbevisninger for at afsløre danskere, der samarbejdede med Stasi.

Per Michaelsen klagede til Pressenævnet, og i september 2012 udtalte nævnet kritik af Politiken med begrundelsen, at den »alvorlige beskyldning« ikke var dokumenteret hverken i Politikens artikel eller over for Pressenævnet.

Teknisk set har Politiken ikke skrevet, at Per Michaelsen var spion for Stasi under Den Kolde Krig. De har blot skrevet, at han er den person, Thomas Wegener Friis havde fundet i arkiverne.

Påstanden fra Per Michaelsens advokat er, at hans klient er blevet miskrediteret og stemplet som Stasi-spion. Fra Bo Lidegaards advokat lyder argumentet, at Politiken ikke laver den kobling, men at de alene viderebringer, hvem forskeren havde i kikkerten.

Sagens kerne er således, om der kan være tale om injurier, når Politiken ikke direkte har skrevet, at Per Michaelsen var spion for Stasi under Den Kolde Krig.

Dommer Dorte Nørby træffer afgørelse i sagen klokken 13.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.