Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu falder dommen i sag om tredobbelt drab

For snart to et halvt år siden blev tre mænd dræbt, mens de sov. Byretten talte sidste år, men dommen blev anket. Torsdag falder der dom i Østre Landsret.

For snart to et halvt år siden blev tre mænd dræbt, mens de sov. Byretten talte sidste år, men dommen blev anket. Torsdag falder der dom i Østre Landsret.
For snart to et halvt år siden blev tre mænd dræbt, mens de sov. Byretten talte sidste år, men dommen blev anket. Torsdag falder der dom i Østre Landsret.

Hævn for drabet på en lillebror og et knivoverfald samt andre kontroverser var muligvis de drivende motiver bag, at tre mænd natten til 11. november 2015 blev likvideret, mens de lå og sov i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg.

Ian Ram Hansen - en fremtrædende bandidosrocker - blev i byretten i fjor idømt fængsel på livstid i sagen. Han ankede, men onsdag slog Østre Landsret fast, at der ikke kan sås tvivl om hans skyld.

»Jeg skal sige, at det er en enstemmig afgørelse. Samtlige dommere og nævninger er enige om resultatet,« sagde retsformand Jan Uffe Rasmussen i forbindelse med afsigelsen af kendelsen om skyldsspørgsmålet.

Enige var de også om, at en 26-årig mand deltog i forberedelserne. I byretten fik han ti års fængsel. I landsretten vil anklagemyndigheden have ham idømt forvaring på grund af hans farlighed.

Først torsdag vil landsretten afsige dom i sagen og dermed slå fast, hvad konsekvensen for de to mænd skal være.

De tre mænd, der blev dræbt, tilhørte ifølge politiet den såkaldte Vanløse-gruppering. Det var medlemmer af den gruppe, som i 2012 dræbte Ramm Hansens lillebror, Jon Patorra.

Angiveligt skulle de træ dræbte også have overfaldet en mand ved navn Umar Asghar, som også har været mistænkt for at stå bag drabene. Asghar tog imidlertid sit eget liv, mens han sad varetægtsfængslet.

Derudover har der været flere andre uoverensstemmelser, der efter alt at dømme ligger bag de drab, som hverken politi eller anklagemyndighed har tøvet med at kalde for likvideringer.

Ian Ramm Hansen var med i lejligheden, da de tre blev skudt. Det kan der ikke rejses nogen rimelig tvivl om, mener landsretten. Og det kan heller ikke med rimelighed betvivles, at en anden mand deltog i planlægningen.

Den mand er i fængslet blevet sindssyg. Muligvis er det en forbigående tilstand, men det vil betyde, at han ikke i første omgang skal i fængsel, men i stedet anbringes på en psykiatrisk afdeling.

Anklagemyndigheden vil have ham idømt forvaring eller som minimum fængsel i 14 år. Forsvareren siger fængsel i højst ti år. Det var, hvad han fik i byretten.

Ian Ramm Hansen bør ifølge anklagemyndigheden straffes med fængsel på livstid. Hans advokat mener dog, at 16 års fængsel må være tilstrækkeligt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.