Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu får København træernes Hall of Fame

Københavnerne har valgt hvilke træer, de synes skal have titel af ikoniske træer. Berlingske har mødt to af træerne.

Centerleder Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro med sønnen Børge under Nørrebros ældste træ - en to hundred år gammel hvidtjørn i De Gamles By. Måske bliver det ikoniseret.
Centerleder Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro med sønnen Børge under Nørrebros ældste træ - en to hundred år gammel hvidtjørn i De Gamles By. Måske bliver det ikoniseret.

Skuespillere har en. Bygninger har en. Biler har en. En Hall of Fame. En liste over dem, vi skal huske og gerne bevare.

Nu er turen kommet til træerne i København. Kommunen har bedt de tolv lokaludvalg udpege såkaldt ikoniske træer, der har »særlig betydning eller karakteristisk og identitetsskabende værdi for en gade, en plads, en baggård, en park, et naturområde eller en bydel«, som det hedder.

Via indstillinger fra borgerne har bydelene med deadline 1. juli indsendt lister over de barkede kandidater. Platantræet på Gråbrødretorv, plantet i begyndelsen af 1900-tallet, og kirsebærtræerne på Langelinie er oplagte eksempler.

Spørger man centerleder Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro, hvilket træ i hans bydel der fortjener den højeste plads på ikon-listen, er kandidaten også oplagt, men ikke så kendt. Træet er blandt de over 40 træer på Nørrebro, borgerne mener bør indgå i Københavns Top Træ.

Nørrebros ældste træ, en to hundrede år gammel hvidtjørn i Tagensvej-enden af De Gamles By, også kaldet Nordpolen, har med sin snoede stamme og lave tunge grene groet på stedet siden dengang, Nørrebro var en fælled uden for voldene med spredte småhuse og græssende kvæg. Da kvæg sjældent æder tjørn, har bydelens ældste plante været så heldig at undgå køers muler og tidens tand.

Ikoniseringen af træerne er et skridt i den rigtige retning, mener Anders Jørn Jensen.

»Men jeg synes også, København i mange år har behandlet sine træer meget stedmoderligt. Det er selvfølgelig godt, at der kommer politisk fokus på det, men der er også brug for flere penge til at behandle træerne ordentligt.«

Anders Jørn Jensen, der er historiker med diplom i klimatilpasning af storbyer, frygter, at kampen om arealerne i København og den store tilflytning og høje fødselsrate, på trods af den aktuelle træpolitik, vil presse kommunen og private til ikke at prioritere træer.

»Træer er helt afgørende for, at København er, som den er, og kan tiltrække folk, der vil bo her. Træer holder en masse væde i sig. De giver skygge og er æstetisk pæne. Træer køler byen, der ellers ophedes på grund af asfalten. Frederiksberg og Nørrebro bliver for eksempel varmere end andre bydele, fordi de ikke støder op til havet, der køler bydelene.«

Er vi blevet lykkeligere københavnere, når vi har fået ikoniske træer?

»Det er bare ét element. Vi vil hellere have, at man behandlede alle træer ordentligt. Faren, ved at udpege nogle træer som ikoniske, er, at der så implicit også er en masse træer, der ikke er det, og dermed giver det nogen carte blanche til at fælde dem.«

En anden af Andres Jørn Jensens betænkeligheder ved kommunens træpolitik er, at det er frivilligt for private at deltage. Han fortæller, at et næsten to hundrede år gammelt træ i en gård ved Søllerødgade på Nørrebro for nylig måtte lade livet, fordi en entreprenør skulle bygge på grunden.

Hvilke af Københavns træer der får æren af at blive ikoniseret af Teknik- og Miljøforvaltningen, vil først blive offentliggjort i løbet af 2018. Om træerne skal markeres med skilte eller på anden måde fremhæves, vides ikke. Udpegning af ikoniske træer er et led i kommunens træpolitik. Den har blandt andet som mål, at der skal plantes 100.000 nye træer inden udgangen af 2025. Kommunen forventer, at de ikoniske træer vil udgøre fire-seks procent af alle byens træer. Bliver et træ godkendt af Borgerrepræsentationen som ikonisk, vil det kræve en politisk beslutning at fælde det. Altså en slags uofficiel fredning.

I Valby står et andet træ, som formand for Valby Lokaludvalg Michael Fjeldsøe på opfordring af bydelens borgere har indstillet til ikonisering sammen med ti andre.

Lindetræet står midt i cirklen af gamle kampesten på Tingstedet, Valbys centrum. Stenene repræsenterede oprindeligt de gårde, som lå i Valby i 1600-tallet. Det var på Tingstedet, bønderne holdt møder og bystævner. Lindetræet er ikke stort, men har stået der så længe, nogen kan huske. Ifølge Michael Fjeldsøe definerer træet bydelen og har uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Hvorfor ophøje træer til at være ikoner,næsten personligheder?

»Det handler om at finde nogle af de ting, der giver en bydel identitet. Ligesom når man udpeger bevaringsværdige huse. Og så er det vigtigt, at det er en del af en større træpolitik, for København er ikke så grøn en by, som den gerne vil være.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.