Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu får Grønland et iscenter

Efter næsten 20 års diskussion er startskuddet gået til opførelsen af et stort grønlandsk oplevelsescenter for is og klima. Med direkte udsigt til et storslået symbol på global opvarmning.

Nu er det sikkert og vist: I 2020 får Grønland et 100 mio. kr. dyrt oplevelsescenter, der forventes at blive en turistmagnet. ?Oplevelsescenteret er hovedsageligt finansieret af Realdania og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Illustration: Image By Mir
Nu er det sikkert og vist: I 2020 får Grønland et 100 mio. kr. dyrt oplevelsescenter, der forventes at blive en turistmagnet. ?Oplevelsescenteret er hovedsageligt finansieret af Realdania og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Illustration: Image By Mir

Verdens hurtigst løbende gletsjer får nu sit eget store oplevelsescenter og dermed en attraktion, der kan skabe endnu mere opmærksomhed om Grønlands i forvejen mest ombejlede turistdestination.

Det mere end 100 mio. kr. dyre byggeri i den vestgrønlandske by Ilulissat (Jakobshavn) får navnet Ilulissat Isfjordscenter, og det får en spektakulær beliggenhed med udsigt lige ned til kanten af den nordlige halvkugles største gletsjer, Jakobshavn Isbræ, der er Grønlands foreløbig eneste seværdighed på UNESCOs verdensarvliste.

Dermed kommer centeret også til at stå med direkte udsigt til et af klodens mest anvendte og storslåede symboler på den ­globale opvarmning.

»Centeret har været diskuteret i snart 20 år, så det er en stor glæde at se, at det nu bliver realiseret. Det vil give hele regionen et løft og komme til at fungere som et omdrejningspunkt for ikke bare turister, men også for forskere og for vores befolkning,« siger borgmester i Qaasuitsup Kommune – og dermed også Ilulissat – Ole Dorph.

Detaljerne om isfjordcenteret blev præsenteret i går, tirsdag, ved en festlig begivenhed i Ilulissat med deltagelse af grønlandske politikere, lokalbefolkning samt erhvervs- og embedsfolk fra både Danmark og Grønland.

Bag det vingeformede design, der let og elegant svinger sig ind i det klippe- og isfyldte landskab, står Dorte Mandrup Arkitekter, men det er den filantropiske forening ­Realdania, der realiserer visionen.

Realdania har således skudt 83 mio. kr. i projektet, mens det grønlandske selvstyre og Qaasuitsup Kommune bidrager med yderligere 23 mio. kr. Dertil kommer et forventet bidrag på ti mio. kr. fra private fonde og ­virksomheder. Dermed kan det første spadestik eller vel snarere den første klippesprængning udføres i foråret 2018 med ­forventet åbning af det 900 kvadratmeter store center i 2020.

Fokus på klima

Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård forklarer, at man har haft to bevæggrunde for at investere i centeret. Den ene handler om at styrke yderområdernes potentiale og dermed den lokale turisme- eller destinationsstrategi, mens det andet drejer sig om at sætte fokus på klodens enorme klimaudfordring.

»Der er et kæmpe potentiale i turismen i Ilulissat-området, men det er under den forudsætning, at der er mere end én ting at opleve. Derfor har vi i et samarbejde med Grønlands turistorganisation Visit Greenland investeret i en række andre projekter i regionen, hvilket vil give besøgende en vifte af oplevelses- og overnatningsmuligheder,« siger direktøren og understreger, at alt er tænkt »ekstremt bæredygtigt« og til gavn for lokalbefolkningen.

Isfjordcenteret har hentet inspiration fra bl.a. Bræmuseet i Fjærdal i Norge og fra besøgscenteret i nationalparken Thingvellir i Island, og det vil over tre tematiske udstillinger beskrive isens dannelse og vandring til havet, isens historiske betydning for inuitterne og endelig klimaforandringernes betydning både lokalt og globalt.

Det er vurderingen, at centeret i den første tid vil kunne trække 25.000 betalende besøgende til årligt. Hvilket sammen med centercafeens indtægter bør være tilstrækkeligt til, at økonomien kan hvile i sig selv.

Men ifølge direktør Jesper Nygård er ­vurderingen, at Isfjordscenteret efter få år vil kunne komme på 35.000 årlige gæster, hvilket er højt i en isoleret by med ca. 4.500 faste indbyggere og med en lille lufthavn uden landingskapacitet til internationale rutefly.

Håber på lufthavnsudvidelse

Borgmester Ole Dorph har imidlertid begrundet håb om, at det grønlandske selvstyre sammen med en række investorer går ind og udvider byens eksisterende lufthavn, så den får en landingsbane på minimum 2.200 meter, hvilket i givet fald vil gøre det muligt at flyve direkte ind fra f.eks. København med Air Greenlands Airbus A330.

I dag er der udelukkende mulighed for at flyve til byen via mellemlanding i Grønlands eneste internationale lufthavn, Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Der skal man i dag skifte til mindre fly for at komme videre til eksempelvis hovedstaden Nuuk og Ilulissat.

»Der er grønt lys til lufthavnsudvidelsen fra parlamentet, så hvis investorerne er med, er der håb om, at vi kan have en ny lufthavn klar, før vores center åbner i 2020. Bliver den realiseret, vil den kunne give et enormt løft til turismen her i området,« forklarer borgmester Ole Dorph og understreger, at der er lignende lufthavnsplaner i Nuuk.

Med sin verdensberømte isbræ er Ilulissat i forvejen Grønlands største turist­destination, og efter fiskeindustrien er turisme byens største erhverv. Byens hoteller og vandrerhjem har i alt 580 sengepladser, og når et større kydstogtskib ankrer op, kan Ilulissats befolkning stige med op til 50 pct. i højsæsonen.

 

Berlingske bringer i den kommende uge en større reportage fra Ilulissat og Jakobshavn Isbræ.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.