Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu er hver fjerde københavner indvandrer eller efterkommer

Et voksende antal indbyggere i Københavns Kommune er indvandrere eller efterkommere. Hovedstaden er under forandring, lyder det fra bekymret DF-borgmester.

Arkivfoto. Et voksende antal indbyggere i Københavns Kommune er indvandrere eller efterkommere. Hovedstaden er under forandring, lyder det fra bekymret DF-borgmester.
Arkivfoto. Et voksende antal indbyggere i Københavns Kommune er indvandrere eller efterkommere. Hovedstaden er under forandring, lyder det fra bekymret DF-borgmester.

København har udviklet sig til en multikulturel storby, hvor næsten hver fjerde borger nu er indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande.

Det viser nye tal, som Danmarks Statistik (DST) har udarbejdet for Berlingske. Tallene viser den etniske fordeling på landets postnumre og afslører, at der i Københavns Kommune er flere indvandrere og efterkommere end landsgennemsnittet på små 13 procent. I Københavns Kommune er tallet i gennemsnit cirka 24 procent, mens det i et postnummer som 2700 Brønshøj er oppe på 36 procent.

Dermed skriver København sig ind i den seneste tids debat om danskhed, der er udløst af, at der i områder som Brøndby Strand og Odense NØ nu er flere indvandrere og efterkommere end personer af dansk oprindelse.

Udviklingen i Københavns Kommune bekymrer Dansk Folkepartis kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF).

»Antallet af indvandrere er alt for højt og vidner om, at København er under forandring. Vi har i den grad taget fra her i København, og vi har taget stort set alle de indvandrere og flygtninge, der kom til landet op gennem 1960erne og til 1980erne,« siger han.

Det er især den ikke-vestlige indvandring, der bekymrer DF-borgmesteren.

»Jeg frygter, at tallet vil vokse. Det rammer ikke mindst vores folkeskole, hvor alt for mange elever møder op til skolestart og ikke kan dansk. Det giver massive integrationsproblemer og problemer med at motivere dem til at tage en uddannelse. Det betyder ikke, at alle ikke klarer sig godt, men der er for mange, der ikke gør.«

Tallene fra DST er opgjort per oktober sidste år og skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De viser, at der i Københavns Kommune bor cirka 450.000 borgere med dansk oprindelse og næsten 144.000 med indvandrerbaggrund.

En anden opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggjort for en måned siden viser dog, at flertallet af indvandrerne og efterkommerne er af ikke-vestlig oprindelse. Samtidig når den ligeledes frem til, at op mod hver fjerde københavner har udenlandske rødder, hvilket er en stigning i forhold til 2004, hvor 18 procent var indvandrere og efterkommere. Det er ikke mindst den vestlige indvandring, der tager til, konkluderer ministeriets opgørelse. I 2016 var der dobbelt så mange vestlige indvandrere som i 2004. Ikke mindst fra lande som Sverige, Polen og Tyskland.

Allerslev: Det går i den rigtige retning

Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) er udviklingen et udtryk for, at København er »en mangfoldig storby«. Hun hæfter sig især ved stigningen af indvandrere fra vestlige lande.

»Jeg mener ikke, det er interessant at se på, hvor folk kommer fra, når man skal vurdere, om de er danske. Når det så er sagt, ved vi, at vestlige indvandrere bidrager godt til byens vækst og udvikling. Og det ser ud, som om det går i den rigtige retning. Hvis vi som en lille åben økonomi skal klare os i en globaliseret verden, skal vi være mangfoldige og globale,« siger hun.

Anna Mee Allerslev deler ikke DF-borgmesterens bekymring om, at den ligeledes stigende ikke-vestlige indvandring vil skade integrationen. Men hun erkender, at der stadig er udfordringer.

»Selvfølgelig er det et problem, når unge med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligere i skolen eller begår mere kriminalitet. Men årsagen er jo ikke, at de kommer fra et andet land eller har en anden hudfarve. Årsagen er derimod, at de eksempelvis ikke har fået samme uddannelse i folkeskolen eller er vokset op i et boligområde, hvor mange voksne ikke har et job. Derfor er jeg interesseret i, at vi bekæmper årsagerne. Vi har en god indsats, men jeg vil gerne gøre endnu mere,« siger hun.

Når der er kommet stadig flere indvandrere og efterkommere til hovedstaden, er det en del af en udvikling tilbage fra begyndelsen af 1980erne, forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden med speciale i integration og indvandring.

»Vi har ikke været verdensmestre i integration. Der er klart steder i København, hvor det er en udfordring, at børn af ikke-vestlige indvandrere ikke har de nødvendige danskkundskaber, når de begynder i skole. Men vi har set en stigning i retning af, at flere af de unge efterkommere får sig en uddannelse, selv om især drengene stadig halter bagefter,« siger hun.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at en relativt stor del af indvandrere og efterkommere i København har vestlig baggrund, påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen.

»De har typisk en bedre beskæftigelse og ikke de samme integrationsmæssige vanskeligheder, som en del af de ikke-vestlige indvandrere har. Omkring halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, så det er altså den anden halvdel, man skal have bedre integreret.«

Netop indvandringen fra vestlige lande som de østeuropæiske EU-lande ser DF-borgmesteren »ikke nødvendigvis som et gode«.

»De tager rigtigt mange lavtlønsjob. Det betyder, at det er svært for de omkring 16.000 ledige københavnere, der er erklæret arbejdsmarkedsparate og klar til at tage et arbejde, at få foden indenfor på arbejdsmarkedet,« mener Carl Christian Ebbesen.

Opdateret kl. 08.39

Anna Mee Allerslev har præciseret, at det er i selve diskussionen om dansked, at hun ikke mener, det er interessant at se på, hvor folk kommer fra.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.