Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu er havenes sygdomstegn til at måle

De sidste 50 år er koncentrationen af ilt i verdenshavene ifølge et nyt studie faldet med to procent. Det lille tal vidner om store problemer, lyder det fra hav- og klimaforskere.

Mængden af ilt i verdenshavene er svundet med to procent i de seneste 50 år. Også de danske have oplever iltsvind.
Mængden af ilt i verdenshavene er svundet med to procent i de seneste 50 år. Også de danske have oplever iltsvind.

Hvad der hidtil blot har været teoretiske antagelser og modellerede forudsigelser er i et nyt studie blevet til helt håndgribelig data, og tallene taler et tydeligt sprog: Klimaforandringerne sætter sig stadigt større spor i verdens have.

Vandmasserne kloden over rummer i dag lidt over to procent mindre ilt, end de gjorde for 50 år siden.

Tallet er det endelige facit efter en større og særlig grundig kortlægning af iltsvindet i de syv verdenshave, hvor tre forskere fra Geomar Helmholtz-centeret for oceanforskning i Kiel også kan dokumentere, hvordan fordelingen af ilt i oceanerne har ændret sig markant siden 1960.

Katherine Richardson, der er professor med speciale i havets biologiske processer på Københavns Universitet og blandt andet var formand for Klimakommissionen, som blev nedsat op til FNs COP15-klimatopmøde i København i 2009, tillægger undersøgelsen stor betydning:

»Indtil nu har vi kun haft modeller, der viste, at vi skulle forvente mindre ilt i havet. Nu kan vi, Gud hjælpe mig, se, at det sker. Det begynder virkelig at snerpe til.«

Fisk flygter fra døden

Manifestationen af det, der indtil nu har været forskernes formodninger, kalder Katherine Richardson både spændende og bekymrende.

Bekymrende, fordi den faldende koncentration af ilt i havene er en trussel mod livet under vand, som vi kender det med farvestrålende fisk andre fascinerende skabninger.

Spændende, fordi tallene i hendes øjne tegner et klart billede for verdens beslutningstagere af, hvordan fremtiden kan se ud.

»Tænk bare på, hvad der sker med mennesker, som forsøger at bevæge sig op i luftlag, hvor der er mindre ilt. Det samme sker med havets organismer. Får vi områder med iltsvind oppe i vandsøjlen, vil vi få områder af havene, hvor de større levende organismer ikke kan leve, og fiskene vil forsvinde,« forklarer klimaprofessoren.

Såkaldte døde zoner, der trækker ned i det samlede regnestykke, har altid eksisteret, men ifølge undersøgelsen vokser de både i størelse og antal. Livet bliver kvalt i døde zoner uden ilt på bunden af havet ud for USAs kyst i Den Mexikanske Golf, langs Peru på vestkysten af Sydamerika og i vores egne danske farvande.

Alvorlige tegn

Bakterier lever lystigt i vandene, hvor varmefordelingen ændrer sig, og plante- og iltproduktionen bliver forskubbet til nye dybder. Men det er på bekostning af alt andet liv, for mens bakterierne bliver flere, bliver de opløste iltmolekyler færre. Tilbage er restproduktet fra bakteriernes ædegilde, CO2-gasser, som forsurer det vand, der optager dem.

Et globalt fald i koncentrationen af ilt på to procent er en farlig størrelse set i den sammenhæng, forklarer Ronnie N. Glud, der er professor ved SDUs biologiske institut.

»Umiddelbart lyder det ikke af meget, men det er alvorligt, fordi der allerede er områder i havet, hvor der er næsten iltfrit, og nu nærmer vi os nogle afgørende tærskelværdier,« siger Ronnie N. Glud og peger på perspektivet i problematikken:

»Ganske langsomt får vi dårligere ventilation i havene, og det betyder, at havene ændrer sig fundamentalt, både i den måde, de fungerer på, og den måde, de spiller ind i det store klimakredsløb på jorden,« siger Ronnie N. Glud.

Vi løber en reel risiko

Når studiet viser, at udviklingen i verdens have langsomt men sikkert går i retning af noget, der rykker ikke bare lidt, men markant ved det samlede klimakredsløb omkring kloden, kan man tale om, at menneskeheden i mere end én forstand er på dybt vand. For så hører klimaforandringernes vilde vejr og højere vandstande med til historien.

Dog tilføjer Ronnie N. Glud, at der bliver nogle andre faktorer at tage med i regnskabet, som kan tælle i en anden retning, hvis vi f.eks. kommer til at se flere voldsomme storme, eller hvis isen smelter på polerne.

Den slags forbehold er imidlertid ingen undskyldning for ikke at betragte den faldende iltkoncentration i havene som en reel risiko, vi ifølge Katherine Richardson løber helt bevidst, fordi vi ved, hvad der kommer til at ske i sidste ende af en kompleks kædereaktion.

»Når der er mere CO2 i de øverste lag af vandet, end der er i luften, vil CO2en bevæge sig over i luften,« forklarer hun og påpeger, at havet indtil nu har optaget op mod halvdelen af den CO2, vi har udledt siden den industrielle revolution.

Konsekvenserne kommer til at kunne mærkes

Holder havene helt op, eller bliver de om ikke andet meget mindre i stand til at tage imod CO2, får det konsekvenser, understreger Katherine Richardson.

Hun afviser alle tanker om at holde en global temperaturstigning under to grader med tanke på de forstærkende feedback-mekanismer, der vil følge i kølvandet på verdenshave præget af bakterievækst, forsuring og døde pletter.

»Vi kommer til at se betragtelige konsekvenser af ændringerne i de biologiske aktiviteter i havet og på landjorden inden for dette århundrede. Hvis vi ikke tager de her biologiske processer i betragtning, så kan vi godt give op i kampen mod klimaforandringerne,« konstaterer klimaforskeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.