Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nu er der fuld enighed om, at usikkerheden ved landbrugspakken er større, end vi troede«

Her kan du få svar på, hvad der er op og ned i den seneste udvikling om landbrugspakken. Du kan også få overblik over de forskellige positioner blandt forskerne.

Arkivfoto. Her kan du få svar på, hvad der er op og ned i den seneste udvikling om landbrugspakken.
Arkivfoto. Her kan du få svar på, hvad der er op og ned i den seneste udvikling om landbrugspakken.

Hen over weekenden har blå bloks landbrugspakke nok en gang suget stor opmærksomhed til sig. Forskeren Bjørn Molt Petersen har gennemregnet dele af det videnskabelige grundlag bag lovpakken og har fundet alvorlige fejl.

Særligt en regnemodel bag landbrugspakken volder problemer, afdækker en ny analyse. Og usikkerheden om, hvad der sker, når landmænd i disse år får lov at gøde mere, lader til at være langt større end antaget. Det er stort set alle forskere enige om. Alligevel har de nye oplysninger – ligesom i 2016 – kløvet politikere, organisationer og forskere.

Her besvarer Berlingske fire centrale spørgsmål om sagens udvikling.

Hvad er de nye oplysninger i sagen?

Danmarks Naturfredningsforening har betalt forskeren Bjørn Molt Petersen, tidligere forsker ved Aarhus Universitet, for at undersøge dele af det videnskabelige arbejde bag landbrugspakken. På universiteterne er der stor faglig anerkendelse af Molt Petersen. Han har det seneste halve år opdaget store problemer ved den måske mest centrale regnemodel bag landbrugspakken: Regnemodellen er aldrig blevet bekræftet. Man ved altså ikke, om den regner rigtig. I visse tilfælde regner den forkert. Og usikkerheden er aldrig blevet undersøgt, påviser Molt Petersen.

Hvilken betydning har de afsløringer?

En stort set enig forskerstand fastslår, at de nye oplysninger betyder, at usikkerheden om, hvad landbrugspakken vil medføre, er markant større, end det grundlag lovpakken blev vedtaget på. Det er bemærkelsesværdigt, at både landbruget og Aarhus-forskerne, som leverede de oprindelige data til landbrugspakken, er enige. Til gengæld er der stor uenighed om, hvor præcist man kan fastslå, at usikkerheden vil føre til mere kvælstof. Nogle forskere har lavet en beregning, som tyder på flere tusinde ton kvælstof i havet – hvert år – mens Aarhus-forskerne bag lovpakken, landbruget og til dels andre forskere fastholder, at det formentlig vil få stærkt begrænset betydning.

Får de nye oplysninger politiske følger?

Blå blok vil formentlig gå langt for at frede landbrugspakken. Tidligere afsløringer om kreative beregninger har allerede ført til krav fra både Folketinget og EU-Kommissionen om yderligere miljøtiltag for at acceptere landbrugspakken. Desuden fik den daværende Venstre-regering alvorlig kritik i form af en næse for at tilbageholde advarsler om lovpakken – også for de partier, der lagde stemmer til. Og de kreative beregninger kostede en minister posten. De nye oplysninger har allerede ramt Christiansborg, fordi miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er blevet stillet en række spørgsmål gennem 2017, bl.a. om den problematiske regnemodel. Han ventes allerede onsdag at skulle besvare spørgsmål om sagen i samråd i Folketinget.

Hvordan adskiller de nye oplysninger sig fra den kritik, som kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister?

Sagen i 2016 handlede om, hvordan man beregnede såkaldte baseline-effekter, som omfatter udefrakommende miljøvenlige effekter. Det var især kontroversielt, at regeringen havde medregnet tidligere års positive effekter, så landbrugspakken kom til at fremstå miljøvenlig i alle år. De nye oplysninger handler om begrebet marginaludvaskning, som betegner, hvor meget af den ekstra kvælstof der løber fra marken. Marginaludvaskningsprocenten afhænger af den valgte regnemodel, og derfor er det relevant, hvilken regnemodel forskerne har mest tillid til.

Berlingske har spurgt fire eksperter på området om, hvad de grundlæggende synes om Bjørn Molt Petersens analyse:

Leif Knudsen, chefkonsulent i Seges, som er brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers videnscenter:

»Jeg har læst Bjørn Molt Petersens analyse, og jeg synes, at den er for unuanceret. Den handler alene om, at Aarhus Universitet ikke har argumenteret godt nok for, hvad de har gjort. Men analysen interesserer sig ikke meget for, hvad der sker ude i virkeligheden. Bjørn Molt har ret i sine pointer om, at regnemodellen bag landbrugspakken ikke er valideret, og at der heller ikke er regnet på usikkerheden. Men for mig at se er det egentlig nye, at Aarhus Universitet kommer under angreb for ikke at have argumenteret godt nok for valget af regnemodel. Forskerne bag landbrugspakken har i hvert fald ikke kommunikeret godt nok, hvorfor de har gjort, som de har gjort. Og det vil jeg give Bjørn Molt ret i. Arbejdet bag hænger ikke godt nok sammen, hvis man kun læser de offentliggjorte papirer fra Aarhus Universitet. Læser man hans analyse helt bogstaveligt, linje for linje, så har han ret i sin kritik. Men det centrale for mig er, om det så også vil føre det mere udledning af kvælstof, som kan skade miljøet, og det mener jeg ikke. Jeg er enig i, at der er problemer ved regnemodellen, men danske afgrøder har været undergødet i mange år, og derfor slår problemet formentlig ikke ud. Jeg er også enig i, at både universitetet og ministeriet har kommunikeret usikkerheden bag pakken som mindre, end den reelt er. Ministeriet har fremlagt et præcist regnskab over konsekvenserne ned på sidste ton. Det kan man ikke. Man skal som minimum afrunde til hele tusinde ton. På den måde har man signaleret al for stor nøjagtighed, det har Bjørn Molt ret i. Jeg synes ikke, at de nye oplysninger bør få konsekvenser. Men selvfølgelig burde have lagt alle usikkerheder frem for dem, der skulle vedtage pakken. Men når man ser på konsekvenserne af kvalitet og udbytter af korn, er det helt klart for mig, at det har været den rigtige beslutning af øge kvælstofkvoterne,« siger Leif Knudsen.

Jens Borum, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet:

»Jeg har læst analysen, og den er rigtigt, rigtigt grundig. Der er ikke tale om en tilfældig forsker, som Bjørn Molt bliver omtalt som, men faktisk en af de få forskere, der kan dette stof. Det nye er, at regnemodellen bag landbrugspakken åbenlyst ikke er valideret rigtigt. Den er ikke holdt op imod virkeligheden. Og der er lavet en forkert sammenligning, da man ville vise, at modellen passer med forsøgene.

Vi skal tage disse nye oplysninger alvorligt, fordi Bjørn Molts analyse klart viser, at vi har undervurderet, hvor stor udledning af kvælstof der vil komme som følge af landbrugspakken. Det har potentielle konsekvenser for havmiljø og grundvand, og vi taler muligvis flere tusinde ton. For mig at se er der to muligheder nu: Enten tilbageruller vi landbrugspakken, eller også tager vi tæskene fra EU og laver den nye målrettede regulering hurtigst muligt, så perioden med meget stor udledning bliver så kort som muligt. Hele sagen bør føre til selvransagelse inden for myndighedsberedskabet. Her tænker jeg også på, hvor hårdt et ministerium må presse dem, der laver beredskabet,« siger Jens Borum.

Lars Stoumann Jensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet:

Jeg har læst Bjørn Molt Petersens analyse, og det er et ordentligt stykke arbejde. Bjørn Molt har ikke gennemgået alle de data, der findes, men han har gennemgået de data, som blev brugt til at underbygge modellen bag landbrugspakken. Og han har ret i, at det arbejde bag regnemodellen ikke er godt nok. Det har Aarhus Universitet også selv erkendt. Efter Bjørn Molt Petersens analyse er der fuld konsensus blandt forskerne om, at usikkerheden ved landbrugspakken er meget større, end vi troede. Det er nyt, og det er alle enige om. Uenigheden indtræder, når vi så skal diskutere, om de nye oplysninger vil føre til meget mere udledt kvælstof. Bjørn Molt siger ja, professor Jørgen E. Olesen siger nej. Jeg er nok mest enig med sidstnævnte. Men man burde under alle omstændigheder have været mere grundig med det videnskabelige arbejde, da man sænkede marginaludvaskningen, særligt fordi vi ved, at den procentsats er helt afgørende for resultatet på bundlinjen. Jeg synes ikke kun, at Aarhus Universitet har et forklaringsproblem. Hele processen bag myndighedsbetjening, hvor man under enormt tidspres får opgaver, og svaret næsten er givet på forhånd, er problematisk. Så kan man kritisere Aarhus Universitet for ikke at have sagt fra. Men jeg kan godt forestille mig, at jeg under samme pres havde lavet de samme fejl. Det vil være for overdrevet at rulle hele landbrugspakken tilbage, men det vil være sundt med en analyse af usikkerheden, selv om den formentlig blot vil vise sig at være meget stor. Fremadrettet kan ministeriet lære af forløbet: Vil man have ordentlige svar, skal man prioritere ressourcer og tid,« siger Lars Stoumann Jensen.

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Han har udtalt sig på vegne af de forskere fra Aarhus Universitet, som leverede det videnskabelige materiale til landbrugspakken:

Jeg har læst Bjørn Molt Petersens analyse, og der er ikke noget faktuelt at udsætte på den. I dag må jeg sige, at jeg er ked af, at vi ikke fik beregnet usikkerheden på marginaludvaskningen, og at jeg er ked af, at vi ikke fik flaget tydeligere, at én af de artikler, vi brugte til at underbygge regnemodellen, ikke passede ind. Eller også skulle vi have taget artiklen helt ud. Jeg synes også, at vi skulle have lavet en bedre argumentation i vores notat om regnemodellen til landbrugspakken. På den måde har Bjørn Molt Petersen en pointe: Vi burde formelt have regnet på usikkerheden, og vi burde også – i det omfang vi kunne – have lavet en validering af regnemodellen. Men det er altså meget vanskeligt, fordi vi har meget få nyere data. Og i hans analyse foretager han jo selv et udpluk blandt vores forsøg, og så kan jeg jo synes, at hans udvælgelse virker tilfældig. Og jeg må holde fast, at vi har brugt den rigtige regnemodel. Så jeg synes ikke, at Bjørn kommer med afgørende nyt. Vi har hele tiden vidst, at der var stor usikkerhed, men jeg er med på, at offentligheden ikke har været klar over det. Det er derfor, jeg siger: Vi skulle have været mere tydelige om vores arbejde og tydelige om den reelle usikkerhed ved landbrugspakken, så vi ikke lå åben for den kritik, vi bliver udsat for nu. Løsningen må være, at vi får foretaget en evaluering af alle de beregninger, der ligger bag landbrugspakken. Senest inden for et par år. Også fordi der er så mange usikkerheder, der trækker i begge retninger, bl.a. at landmændene gøder mindre end ventet med landbrugspakken,« siger Jørgen E. Olesen.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.