Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu ender landbrugets brug af sprøjtemidler i retten

Samfundets ret til at beskytte grundvandet under landbrugets marker er kernen i kommende historisk retssag.

Landmændenes brug af sprøjtemidler og truslen mod danskernes drikkevand skal nu for første gang nogensinde afgøres i en retssal. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv
Landmændenes brug af sprøjtemidler og truslen mod danskernes drikkevand skal nu for første gang nogensinde afgøres i en retssal. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv

Stenløse. For første gang nogensinde skal landmændenes brug af sprøjtemidler på markerne nu afprøves i en retssal.

Sagen kan få stor betydning for, hvordan kommunerne i hele landet beskytter drikkevandet fremover.

Egedal Kommune nordvest for København er bannerfører i en kamp, der trækker tråde til en række andre kommuner.

Kommunen forbød i 2016 som den første brug af sprøjtemidler på 67 hektar jord nær en vandboring ved landsbyen Søsum. Det skete for at beskytte grundvandet.

Landmandsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede på vegne af ni lokale landmænd over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Men kort før jul i 2017 gav nævnet grønt lys til kommunen. Det har Landbrug & Fødevarer nu besluttet at få afprøvet i retten.

- Sagen er uhyre principiel, siger viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer.

- Kommunens påbud til landmændene hviler på frygt og er ikke fagligt i orden, og det kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.

Landbruget har lignende klagesager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet kørende i Sønderborg, Aalborg og Aarhus. Også andre kommuner tygger på en markant hårdere kurs mod sprøjtemidler af hensyn til det rene drikkevand.

- Det er helt rimeligt, at danskerne kræver rent drikkevand. Men de stoffer, der er fundet i grundvandet, handler om fortidens synder. I dag har vi en effektiv godkendelse fra Miljøstyrelsen af de bekæmpelsesmidler, som landbruget bruger, siger Lars Hvidtfeldt.

Det kalder seniorrådgiver Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening det rene volapyk.

Han har som geolog og statens ekspert i 30 år hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) beskæftiget sig med pesticiders påvirkning af grundvandet.

- Vi bliver ved med at finde stoffer i grundvandet, der i løbet af de seneste 10-30 år har bevæget sig derned. Det samme vil selvfølgelig ske om nogle år med de stoffer, der lige nu er godkendt, siger Brüsch.

- Det kan ikke være rigtigt at vores børn og børnebørn fortsat skal slås med de samme problemer i fremtiden, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.