Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu bliver skoledagen kortere - i 50 skoler

Fra sommer vil elever på 50 skoler bogstaveligt talt kunne tørre sveden af panden. I et nyt forsøg vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) give skolerne lov til at forkorte skoledagen og erstatte timer i understøttende undervisning med faglige timer. Nyskabelsen understøttende undervisning var i skolereformen afsat til bevægelse, åben skole, anderledes aktiviteter mv.

En af de store udfordringer i folkeskolereformen har været UU - understøttende undervisning. På Store Magleby Skole i Dragør har de løst det med en ugentlig fleksdag og åben skole.
En af de store udfordringer i folkeskolereformen har været UU - understøttende undervisning. På Store Magleby Skole i Dragør har de løst det med en ugentlig fleksdag og åben skole.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tager nu det første store livtag med folkeskolereformen. Hun sætter fra næste sommer et tre-årigt forsøg i gang, hvor 50 folkeskoler får mulighed for at forkorte den omdiskuterede lange skoledag. Det kan de gøre, hvis de for eksempel skærer i timerne til understøttende undervisning og i stedet tilbyder særlige indsatser som turboforløb eller talentforløb i de faglige timer.

Merete Riisager (LA) lancerede torsdag formiddag forsøget på KLs Børn- og Unge Topmøde i Aalborg.

Formålet med forsøget er at dokumentere, om eleverne lærer mere, hvis skolerne får øgede frihedsgrader og bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen på alternative måder. Med forsøget får skolerne mere fleksible rammer for at forkorte skoledagen, end de har i dag.

Danske skolebørn har med skolereformen næstflest skoletimer i OECD-landene, og i trivselsmålinger har otte ud at ti elever tilkendegivet, at de mener, at skoledagen er »lidt for lang« eller »alt for lang«.

Merete Riisager vil med forsøget sikre mere fokus på folkeskolens kerneopgave: Den gode undervisning.

»Jeg får enormt mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at kunne tilpasse skolen til de lokale forhold. Følgeforskning har for eksempel vist, at flere klager over stigende uro i klassen. Vi har nogle faglige krav i reformen, og der er også krav om, at eleverne skal bevæge sig og åbne skolen mod omvedenen. Men jeg mener, der er behov for at få mere fokus tilbage på skolens kerneopgave - den gode undervisning,« siger Merete Riisager til Berlingske.

Liberal Alliance stod uden for skolereformen, da den blev vedtaget i sommeren 2013, og Merete Riisager var, før hun blev udnævnt til undervisningsminister, en af reformens argeste kritikere på Christiansborg. I slutningen af 2015 blev hun blandt andet citeret for at sige: »Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om reformen«. Men Merete Riisagers problem har været, at det kræver enighed i den meget brede forligskreds, hvis hun skal ændre noget i folkeskolereformen. Forsøget skal ses i den kontekst.

»Der er et stort behov for mere frihed til skolerne. Jeg kan ikke vente på, at vi i forligskredsen bliver enige om at give mere frihed, så det, jeg nu gør, er at sætte forsøg i gang med 50 skoler, som får mulighed for at afkorte skoledagen og bruge ressourcerne til andre aktiviteter, som understøtter deres kerneopgave,« siger hun.

Hidtil har skolerne kunnet forkorte skoledagen, hvis de anvender folkeskolelovens paragraf 16b og erstatter understøttende undervisning med fagtimer med to voksne i undervisningen. Den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opfordrede i flere omgange kommunerne til at anvende muligheden.

I sommer viste en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, KL, at 52 kommuner ud af 98 har benyttet muligheden til at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med flere voksne i klassen. I nogle kommuner er det kun enkelte klasser, det drejer sig om, i andre er det udbredt på flere skoler. Med forsøget giver Merete Riisager skolerne større frihed til at konvertere den understøttende undervisning til særlige forløb i fagtimer uden nødvendigvis at skulle indsætte to voksne i klassen.

»Det er rigtigt fint, at kommunerne forkorter skoledagen med paragraf 16b. men behovet er større. Man kan kun bruge paragraf 16b, hvis man opretter to-voksen ordninger, hvor man for eksempel indsætter en pædagog i de mindste klasser. Men der er behov for større fleksibilitet, og jeg giver skolerne lov til at vælge, om de vil lave mindre klasser, lave turboforløb for elever med faglige udfordringer eller lave talentforløb. Det er nogle af de muligheder, der vil være mulighed for,« siger Merete Riisager.

- Den understøttende undervisning skulle jo sikre tid til bevægelse, åben skole og at skoledagen ikke blev fyldt af såkaldt »røv-til-bænk-undervisning«. Er der ikke en risiko for en mere kedelig skoledag, hvis alt dét erstattes af fagtimer?

»Der er ikke noget galt for, at man får rørt sig og har åben skole, selv om man afkorter skoledagen,« svarer hun.

Folkeskolereformen har været stærkt omdiskuteret, fordi skoledagene blev forlænget meget kraftigt, og der blev indført en række nye aktiviteter, som skulle sikre, at den længere skoledag ikke blev kedelig, men sjov og spændende. Implementeringsproblemer har dog medført, at skolerne ikke fra dag ét har kunnet levere varen, og mange elever har klaget over, at skoledagen både blev lang og kedelig. Der har været meget stor forskel på, hvor gode skolerne har været til at indføre for eksempel bevægelse i undervisningen og åbne undervisningen for omverdenen med for eksempel flere ture ud af skolen.

En kraftigt medvirkende årsag til problemerne har været, at reformen blev indført ovenpå KLs lockout af lærerne i foråret 2013 og det efterfølgende regeringsindgreb, der medførte, at lærernes arbejdstidsaftale blev erstattet af en arbejdstidslov.  Danmarks Lærerforening har været en skarp kritiker af de lange skoledage. Foreningen har især kritiseret, at der bliver færre lærere til at undervise eleverne i markant flere timer.

Med forsøget vil der være udvidede muligheder for to-voksen timer på mellemtrinnet og i udskolingen. Afkortning af skoledagen kan besluttes for et samlet klassetrin og for hele forsøgsperioden, og der vil være mulighed for konvertering af understøttende undervisning til særlige indsatser som for eksempel turboforløb, inklusion, integration eller talentforløb i fagundervisningen.

Merete Riisager vil orientere forligskredsen om forsøgsordningen på næste møde og drøfte med dem, om der er et mere generelt behov for øgede frihedsgrader til skolerne. Som minister har hun ret til selv at beslutte at igangsætte forsøg. Folkeskolerne skal ansøge om at være med, og ansøgningen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.