Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu bliver elgene sluppet fri i den danske natur

Torsdag bliver fem elge lukket ud i Lille Vildmose. Initiativtager er spændt på, om de kan klare sig selv.

ARKIVFOTO: 5 svenske elgkalve ankom i. november 2015 til Lille Vildmose, hvor de blev anbragt i en lille indhegning. Her skulle de vænne sig til den danske natur, inden de bliver sat ud.
ARKIVFOTO: 5 svenske elgkalve ankom i. november 2015 til Lille Vildmose, hvor de blev anbragt i en lille indhegning. Her skulle de vænne sig til den danske natur, inden de bliver sat ud.

Drømmer du om at opleve elge i den fri natur, så er det ikke længere nødvendigt at rejse ud af landet.

Siden november har fem elgkalve gået i et mindre, indhegnet område i Lille Vildmose i det nordøstlige Himmerland, og torsdag bliver hegnet lukket op, så elgene frit kan bevæge sig ud.

I et 21 kvadratkilometer stort naturområde skal de indgå som naturplejere af mosens naturlige økosystem sammen med bestanden af krondyr.

Det oplyser By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Rådmand i forvaltningen Hans Henrik Henriksen er spændt på at se, om elgene kan klare sig selv.

- De er jo ikke ret gamle, og vi betragter dem endnu som små novicer, der skal lære at stå på egne ben.

- Selv om vi endnu ikke ved, hvornår elgene vil tage imod invitationen til at gå ud i området, så glæder det mig, at besøgende nu endelig har muligheden for at opleve elgene i mosen, siger han.

Skulle man være heldig at få øje på en elg, så opfordrer Jacob Skriver, der er driftsleder ved Aage V. Jensen Naturfond, der ejer store dele af Lille Vildmose, til, at man bliver i sin bil.

- Dyrene vil højst sandsynligt blive forskrækkede og løbe væk, hvis man stiger ud af bilen. Elgene skal med tiden kunne føle sig trygge ved, at biler og mennesker opholder sig på vejene. Derfor opfordrer vi alle til at vise hensyn til dyrene, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.