Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu begynder den danske asfaltsæson

Vejdirektoratet har taget hul på arbejdet med at lægge 325 kilometer ny asfalt rundt i landet. Arbejdet er nødvendigt for at sikre ordentlige veje, lyder det fra Vejdirektoratet.

Arkiv
Arkiv

Efter flere måneders vinterhi er Vejdirektoratet nu klar til at rulle de tunge maskiner ud i alle kroge af kongeriget. De kommende måneder får 325 kilometer vej fordelt på 63 strækninger ny asfalt, mens 37 mindre broer bliver repareret.

»Det er nu blevet forår, og så begynder vi med at lægge ny asfalt over hele landet. Vi er allerede trukket i arbejdstøjet, så vi kan udnytte alle de timer, vejret tillader,« siger Niels Tørsløv, der er trafikdirektør i Vejdirektoratet.

Arbejdet foregår fra april til oktober, og det er planlagt på tidspunkter, hvor det forstyrrer færrest mulige. Niels Tørsløv er godt klar over, at arbejdet kan sætte trafikanternes tålmodighed på prøve, men der er ikke noget alternativ.

»Veje og mindre broer skal vedligeholdes, for at det fortsat er nemt og sikkert at køre på vejene. Men vi ved godt, at det generer bilisterne. Derfor forsøger vi så vidt muligt at planlægge vores arbejde uden for myldretiden - for eksempel i feriesæsoner samt i aften- og nattetimerne,« siger Niels Tørsløv.

»Men vi kan dog ikke helt undgå at genere trafikanterne. Så bilisterne kommer helt sikkert til at lægge mærke til vores folk i orange veste ude på vejene og til at køre langsommere på nogle vejstrækninger,« siger han.

De 325 kilometer svarer til i underkanten af en tiendedel af statens vejnet, og det er nogenlunde det niveau, Vejdirektoratet hvert år giver ny asfaltbelægning.

Niels Tørsløv opfordrer trafikanterne til at holde øje med Vejdirektoratets hjemmeside, så man kan være forberedt på, hvor og hvornår vejarbejdet foregår.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.