Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Novellesamling og barsk roman kan løbe med nordisk pris

30. oktober bliver Nordisk Råds litteraturpris uddelt i Oslo. Der er to danskere i spil til prisen.

Caroline Albertine Minor er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris  for novellesamlingen »Velsignelser«.
Caroline Albertine Minor er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris  for novellesamlingen »Velsignelser«.

De nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris har torsdag nomineret 13 værker til rådets litteraturpris 2018.

Blandt dem er to danskere. Der er tale om Caroline Albertine Minor for novellesamlingen "Velsignelser" og Vita Andersen for romanen "Indigo".

"Velsignelser" er Minors tredje værk. Den handler om livets sværeste situationer, hvor sorgen og desperationen efter tabet af et andet menneske truer med at fylde og udslette alt.

Ifølge komitéen har samlingen, der består af syv noveller, potentiale til at blive et hovedværk i de sidste årtiers danske kortprosa. Samlingen blev i juni kronet med årets Michael Strunge-pris.

Vita Andersens "Indigo" er en selvbiografisk roman, der tager udgangspunkt i forfatterens hårde barndom.

Romanen er blevet rost af anmelderne.

»Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser,« skrev Politiken i sin anmeldelse.

Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog.

Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.

Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab.

Med prisen følger 350.000 danske kroner.

Prismodtagerne offentliggøres 30. oktober i Oslo.

Sidste år løb danske Kirsten Thorup med prisen for romanen "Erindring om kærligheden".

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.