Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk minister vil kastrere pædofile

Norges justitsminister mener at have fundet en løsning, der kan forhindre pædofili. Han vil tvinge pædofile til at lade sig kastrere medicinsk.

Norges justitsminister Per-Willy Amundsen vil tvangskastrere pædofile.
Norges justitsminister Per-Willy Amundsen vil tvangskastrere pædofile.

Norges justitsminister Per-Willy Amundsen vil tvinge dømte pædofile til at lade sig kastrere medicinsk.

»Jeg er optaget af, at vi i langt højere grad formår at dømme, forfølge og få fjernet de pædofile monstre, som ikke har noget at gøre i samfundet. Derfor mener jeg, at vi må vurdere nogle tiltag,« siger ministeren til det norske medie TV 2.

Per-Willy Amundsen har flere gange foreslået tiltag, der skal komme problemet til livs, hvor blandt andet en fratagelse af det norske pas har været på tale. Nu går han skridtet videre og vil indføre medicinsk kastrering.

»Jeg vil redde børnene. Hvis vi redder ét barn med det her tiltag, så er det nok for mig. Rettigheden til at passe på vores børn, så de ikke bliver udsat for disse handlinger, er højere end pædofiles ret til at udøve sin seksualitet,« siger ministeren til TV 2.

Han henviser til pilotprojekter i Sverige og Danmark, hvor pædofile ad frivillighedens vej har gennemgået hormonbehandlinger for at slippe af med deres trang. Per-Willy Amundsen mener, at retten skal bestemme, om en dømt pædofil også skal kastreres ved tvang.

Medicinsk kastrering er et indgreb, hvor kønskirtlerne sættes ud af funktion. Der er tale om en »kemisk kastration«, hvor der bliver brugt stoffer, som reducerer eller eliminerer virkningen af det mandlige kønshormon testosteron.

Overgreb forsvinder ikke

Forslaget har fået en blandet modtagelse i Norge.

Psykolog og forsker, Pål Grøndahl, mener ikke, at forslaget er gennemtænkt eller nødvendigvis vil fungere.

»En ting er, at man let kan gå på gaden og finde stoffer, som modvirker den effekt, som man ved det her forslag vil påføre nogle mennesker. Det andet er, at vi ikke har nogen videnskabelig dokumentation på, at det faktisk har en effekt over lang tid,« siger han til TV2.

Sidste år advarede psykologen Sverin Øverland mod at tro, at hormonbehandling alene vil få overgreb mod børn til at forsvinde. Også Thore Langfeldt, der er specialist i klinisk psykologi og sexologi, var dengang skeptisk overfor et sådan forslag. Han henviste til, at anabolske steroider har den modsatte effekt og er med til at ophæve virkningen af de stoffer, der benyttes ved medicinsk kastrering.

Også i Danmark har et forslag om medicinsk kastrering været på tale, da Dansk Folkeparti efter en sag om en 48-årig pædofilidømt mand fra Randers mente, at diskussionen om kastrering skulle på dagsordenen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.