Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norge har sammenlignet Peter Madsens DNA med uopklarede drabssager

Både i Norge og Sverige har man modtaget den drabssigtede ubådsbygger Peter Madsens DNA. Ren rutine, understreger man.

Norsk politi har bedt politiet i Danmark om den drabssigtede Peter Madsens DNA-profil med henblik på at undersøge uopklarede drabssager i Norge.

Det rapporterer norske NRK ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Onsdag eftermiddag oplyser norsk kriminalpoliti, at man nu har sammenlignet Peter Madsens DNA-profil med DNA fra uopklarede sager. Man har ikke fundet et match, lyder konklusionen.

Også svensk politi har henvendt sig for at få opfinderens DNA udleveret - ligeledes for rutinemæssigt at tjekke Madsens DNA op mod DNA indhentet i forbindelse med uopklarede mord.

Peter Madsen er sigtet for at have dræbt og derefter parteret den svenske journalist Kim Wall under en tur i Madsens ubåd 10. august.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen og meddelte via sin forsvarer onsdag, at han ikke længere ønsker at udtale sig til politiet.

Kim Walls torso blev fundet i vandkanten på det sydlige Amager 21. august. Arme, ben og hoved var skåret af - ifølge politiet i en bevidst handling.

I fredags blev en bylt med Kim Walls hoved og ben fundet i vandet i Køge Bugt. Det samme gjorde en bylt med den svenske journalists tøj.

Ubådsejeren har tidligere forklaret, at Kim Wall døde som følge af en ulykke, da hun fik en 70 kg tung luge i hovedet. Ifølge politiet viste obduktionen af Kim Walls hoved dog ikke tegn på frakturer på kraniet.

Politiet leder med assistance fra dykkere fra Forsvaret fortsat efter Kim Walls afskårne arme i Køge Bugt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.