Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordsjællandske hjem hårdt plaget af indbrud - K vil hyre private vagtværn

Siden 2009 er der blevet længere i mellem indbruddene i private danske hjem - hele 40 procent er antallet af indbrud i private hjem faldet, viser tal fra Danmarks Statistik. Men i 14 kommuner er det gået den modsatte retning med flere indbrud.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det gælder især en række nordsjællandske kommuner, heriblandt Furesø, Allerød og Hørsholm Kommune, hvor der alle steder er 20 procent flere indbrud i private hjem end for otte år siden.

De mange indbrud i Nordsjælland skyldes, at det er et velhavende område, hvor tyvene har stor sandsynlighed for fangst, siger politiinspektør hos Nordsjællands Politi, Lau Thygesen.

»Tyvene går efter, hvor der er flest værdier, og det siger jo også noget om, at de er professionelle og organiserede.«

Typisk går indbrudstyvene målrettet efter tyvekoster, der let kan omsættes, som guld og kontanter. Og så kommer de typisk udenlands fra, hvilket gør opklaringsarbejdet sværere.

»Når vi ikke har noget billede af tidligere kriminalitet, DNA eller fingeraftryk, bliver det vanskeligt for os at identificere dem. Selvom vi finder spor på gerningsstedet, har vi ikke noget at holde dem op i mod,« siger Lau Thygesen.

Derfor er det også nødvendigt, at borgerne, kommunerne og forsikringsselskaberne bliver mere opmærksomme på at gøre husene sikre mod indbrud, mener politiinspektøren.

»Politiet kan ikke løse det her alene, så man kunne for eksempel stille nogle krav til overvågning og alarmer, når man bygger nye huse, ligesom man stiller krav til energiforbruget.«

I Hørsholm Kommune er den konservative borgmester Morten Slotved parat til at bruge kommunale penge på at hyre private vagtværn. De skal være til stede de steder i kommunen, hvor der færdes personer, der skaber utryghed.

»For eksempel på Kokkedal Station. Hvis man kikker på det klientel, der begår indbrud, tror jeg meget af det udgår fra narkohandel, og hvis man får dem til at fortrække fra Hørsholm Kommune, tror jeg også, der vil være færre indbrud,« siger borgmesteren.

Han peger også på mere overvågning som en del af løsningen mod de mange indbrud.

»På de offentlige steder skal vi kunne sikre politiet noget bevismateriale, og Hørsholm Almen Boligforening har allerede gjort det.«

Også i Furesø Kommune er gruppeformanden for de Konservative, Susanne Madsen, lun på idéen om mere overvågning på kommunale områder.

»Det kan være et udmærket supplement til at forebygge indbrud, og vi er helt parat til at tale med vores borgere om den slags løsninger.«

Foruden de nordsjællandske kommuner har der været en stigning i indbrud i private hjem i blandt andet Brønderslev Kommune, Skanderborg Kommune og Kerteminde Kommune.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.