Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordmænd vil have kulturarv tilbage fra Danmark

Kongshornet bør skænkes i gave fra Danmark til Norge, mener direktør ved Det Norske Nobelinstitut.

København. Da Håkon 6. døde i 1380, og Danmark senere fik herredømmet over Norge, forsvandt mange fysiske minder om det norske kongehus' historie.

Men ét særligt symbol for den norske nation har overlevet, og det bør skænkes nordmændene, når de i 2020 indvier landets nye nationalmuseum i Oslo.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I modsætning til rigsregalierne, der er udstillet ved Nidarosdomen i Trondheim, er kongshornet oprindeligt fra middelalderen, og det helt særlige vidnesbyrd om landets historie vil derfor være en kærkommen gave fra den danske stat.

Det mener forfatter Asle Toje, der er forskningsdirektør ved Det Norske Nobelinstitut.

- Det er bestemt ikke et krav, men et ønske om, at kongshornet kommer hjem, hvor det hører til, siger han.

Asle Toje lancerede i sidste uge sin idé i avisen Morgenbladet og har siden fået mange støtteerklæringer fra såvel politikere som privatpersoner. Ingen af stortingspartierne er dog gået videre med tanken endnu.

- Kongshornet er helt specielt, fordi vi ikke har andre rigtige kronregalier, og det binder forskellige tidsepoker i vores historie sammen.

Desuden vil det have den effekt, at nordmændene forhåbentligt får et mere nuanceret syn på den danske tid, som ellers kaldes 'firehundredeårsnatten'. Sådan en gave kan nok mildne lidt, siger han.

Asle Toje peger i øvrigt på, at Danmark de seneste år har satset meget på at genskabe den nationale historie gennem tv-serier som "Historien om Danmark" og "1864" samt kulturkanonen.

Netop fordi de to lande deler så meget kulturelt og historisk, har den danske tanke også sat sit aftryk i Norge, hvor en kulturkanon har været til diskussion.

- Vi er de to lande i verden, der kulturelt og historisk er tættest på hinanden. Og det kan vi få endnu mere ud af i moderne sammenhæng.

- Kongshornet kan blive et symbol for fællesskabet, der både trækker tråde tilbage til før rigsfællesskabet og til nutidens norske kongerige. Og det vil virkelig sætte et stort eftertryk i Norge, hvis danskerne giver os det, fordi det er så unikt, siger han.

Nordmanden peger desuden på, at den danske prins Christian Frederik Carl blev Haakon 7. af Norge, da han blev konge i 1905 efter unionsopløsningen med Sverige og dermed byggede videre på det oprindelige norske kongehus' historiske arv.

Desuden minder han om, at Danmark i 1965 besluttede at levere de islandske håndskrifter tilbage til Island.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.