Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordjysk diskotek: Asylansøgere filmer vores gæster

Diskoteker nedtoner problemer med asylansøgere. Men de erkender, at der kan være udfordringer i nattelivet.

København: Mandlige asylansøgere i nattelivet gramser. De chikanerer. De generer.

Sådan har det i de seneste dage lydt i medierne.

Diskussionen er også nået til Thisted, hvor kommunen siden efteråret har huset asylansøgere i en teltlejr.

Men på diskotek Dampmøllen er de eneste problemer, man oplever, at en række af de mandlige gæster filmer og tager billeder af danske piger, fortæller direktør Thomas Jørgensen.

- Vi har heldigvis oplevet nul slag, nul køller, nul knive, så det er et stille og roligt natteliv, vi har i Thisted, siger han til Ritzau.

Tirsdag fortalte Thisted Kommune ellers, at flere kvinder er blevet antastet af asylansøgere, men på Dampmøllen har man ikke oplevet noget af den karakter.

Thomas Jørgensen anerkender, at kvinderne kan have følt sig generet.

Lokale gæster har ellers til TV2 Nord nævnt Dampmøllen som et sted, hvor de har følt sig krænket af asylansøgere både ved fotografering og fysisk kontakt.

- Vores danske piger føler dog, at det er ubehageligt at blive fotograferet, og det vil vi selvfølgelig tage hånd om og få bragt til ophør. Men det er altså ikke sådan, at vi står i entréen og tager deres telefoner fra dem, siger han.

Thisted Kommune fortalte tirsdag, at man i de kommende weekender blandt andet vil sende SSP-medarbejdere ud i nattelivet.

Det sker for at øge kommunikationen med asylansøgere. Og dialog er vejen frem, mener Thomas Jørgensen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyste tidligere onsdag til Ritzau, at man i en periode vil øge patruljeringen i Thisteds natteliv for at øge sikkerheden.

I medierne har diskoteker i Sønderborg også været nævnt som steder, hvor kvinder har følt sig generet. Men det oplever Thomas Holden Jensen, direktør i Buddy Holly Sønderborg, ikke.

- Det ser vi ikke hos os, for man bliver ikke lukket ind, hvis man ikke kan tale dansk, engelsk eller tysk, siger han.

Han fortæller dog, at han har hørt om problemer, men at de foregår ude på gaden og ikke på diskotekerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.