Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordafrikanske børn sætter asylsystemet »skakmat«

Gruppen af nordafrikanske asylbørn på Center Sandholm skaber store problemer med kriminalitet, stofmisbrug og vold. Asylsystemet er sat skakmat, lyder det fra Røde Kors.

Center Sandholms UMI-afdeling har til huse i bygning 22. Her ankommer unge nordafrikanere mellem 16 og 17 år, som i asylsystemet er kategoriseret som "Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd". 43-årige Farid arbejder som lærer i afdelingens skole. Som regel er der ganske få elever til stede.
Center Sandholms UMI-afdeling har til huse i bygning 22. Her ankommer unge nordafrikanere mellem 16 og 17 år, som i asylsystemet er kategoriseret som "Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd". 43-årige Farid arbejder som lærer i afdelingens skole. Som regel er der ganske få elever til stede.

Stofmisbrug, vold, kriminalitet og prostitution.

Det danske asylsystem er efterhånden så presset af en gruppe omrejsende nordafrikanske unge, at organisationen Røde Kors forsøger at gøre opmærksom på, hvor store udfordringer den nordafrikanske gruppe reelt medfører. Røde Kors driver en lang række asylcentre, bl.a. Center Sandholm ved Allerød, som huser de nordafrikanske drenge i 16-17-årsalderen. Siden begyndelsen af 2015 har Center Sandholm registreret ca. 780 drenge fra bl.a. Marokko, Algeriet og Libyen, og siden sensommeren 2016 er det daglige gennemsnit af nordafrikanske drenge på Center Sandholm gået fra godt ti til op mod 40 drenge, oplyser Center Sandholm.

»Problemerne de seneste måneder er vokset i takt med det stigende antal,« siger funktionsleder i Røde Kors Jannich Bisp, chef for afdelingen for uledsagede unge (UMI).

»De fleste tager stoffer, som de finansierer med kriminalitet som butikstyveri og indbrud, mens nogle få ernærer sig ved prostitution. Havde det været danske drenge, var de for længst kommet på institution. Dette er en gruppe, som står helt ved siden af dem, vi kender, og som sætter systemet skakmat,« siger han.

I 2009 registrerede Røde Kors de første unge nordafrikanere i asylsystemet. Gruppen er sporadisk blevet omtalt i medierne i 2016, men drengene volder nu så store problemer, at Jannich Bisp opfordrer til, at nogen tager ansvar for drengene.

»Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at vi står med denne gruppe meget sårbare unge,« siger han.

Påvirkede og med fyldte rygsække

Drengene på den særlige afdeling for såkaldt uledsagede mindreårige lever ofte et liv præget af stofmisbrug, kriminalitet og vold. Store dele af drengene forlader Center Sandholm om aftenen for at tage ind til København. Ofte vender de tilbage til Center Sandholm stærkt påvirkede af stoffer, nogle med fyldte rygsække.

»Vi kan konstatere, at gruppen af uledsagede mindreårige fra Center Sandholm i stigende grad laver kriminalitet som f.eks. indbrud, tyveri og besiddelse af stoffer. Det er dog sjældent, at der er tale om grov kriminalitet,« siger vicepolitiinspektør Freddy Bech Jensen, Nordsjællands Politi.

Langt de fleste af drengene er ikke tæt på at kunne få asyl i Danmark – eller andre EU-lande – og forsvinder fra systemet i løbet af få uger, typisk inden deres asylsag er færdigbehandlet.

Center Sandholm ligger i Allerød Kommune, og fra maj 2016 til december 2016 modtog kommunen 173 underretninger om børn, der var forsvundet fra Center Sandholm. Siden senefteråret 2016 har kommunen oplevet en »markant stigning«.

»Vi står med et kæmpe stort problem,« siger Jørgen Johansen (K), borgmester i Allerød Kommune.

De nordafrikanske uledsagede asylbørn fylder relativt lidt, hvis man alene måler på antallet af børn i det europæiske asylsystem. I 2015 søgte flere end 96.000 uledsagede mindreårige asyl i Europa, hvoraf 1.415 kom fra nordafrikanske lande.

Ifølge Helle Stenum, migrationsforsker og ekstern lektor ved Roskilde Universitet (RUC), er nordafrikanske unge gennem en årrække rejst til Europa for at søge efter bedre fremtidsmuligheder.

»De har ofte været i andre europæiske lande, inden de kommer til Danmark. Det er ikke særligt sandsynligt, at de kan få asyl i Europa, og uden for asylsystemet kan kriminalitet være en af mulighederne for at forsørge sig selv. De unge er ofte overladt til at skulle klare sig selv, og det er ofte et barskt liv med lav tiltro til voksne og myndigheder,« siger hun.

Ikke noget nyt fænomen

Udlændingestyrelsen har det overordnede ansvar for at drive de danske asylcentre. Her arbejdes der på at forkorte de unge drenges ophold i Danmark ved at behandle deres asyl­sager i en særligt hurtig procedure.

Men der er en generel udfordring med gruppen af uledsagede mindreårige med gade­adfærd, erkender Thomas Mortensen, kontorchef i Udlændingestyrelsen, i et skriftligt svar:

»Indtil videre er denne gruppe primært samlet i Center Sandholm, blandt andet fordi politiet er til stede og kan reagere hurtigt, hvis der opstår uro. Det er ikke et nyt fænomen. Gennem tiden har vi sammen med Røde Kors afprøvet forskellige andre typer indkvartering, bl.a. spredt de unge ud på flere centre, men uden succes. Valget af Center Sandholm lige nu er efter omstændighederne den mindst ringe løsning.«

Regeringen har med den seneste finanslov vedtaget, at de ansatte på asylcentre kan gribe fysisk ind over for de unge nordafrikanere, mens der er varslet nye regler, hvor de unges opførsel kan afføde sanktioner i form af f.eks. inddragelse af lommepenge og i alvorlige tilfælde tilbageholdelse.

Døren til Center Sandholms UMI-afdeling sidder i bygning 22. Her ankommer helt unge nord­afrikanere, som asylsystemet har kategoriseret som »Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd«. Foto: Ida Marie Odgaard
Døren til Center Sandholms UMI-afdeling sidder i bygning 22. Her ankommer helt unge nord­afrikanere, som asylsystemet har kategoriseret som »Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd«. Foto: Ida Marie Odgaard

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.