Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nøglemedarbejdere siger nej til at flytte med statslige arbejdspladser

Mange tillidsfolk fra Dansk Magisterforening på udflytningsberørte statslige arbejdspladser oplever, at centrale nøglepersoner på deres arbejdspladser ikke flytter med fra hovedstaden til resten af landet. Det skaber videnstab og bør få regeringen til at tænke sig ekstra godt om i forbindelse med nye udflytninger, lyder det.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og regeringen vll i fremtiden udflytte endnu flere stastslige arbejdspladser.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og regeringen vll i fremtiden udflytte endnu flere stastslige arbejdspladser.

Nøglemedarbejderne siger farvel, når staten flytter.

Det når Dansk Magisterforening (DM) frem til i en rundspørge blandt tillidsfolk i mere end 20 statslige styrelser og institutioner, der er berørt af regeringens store udflytning af cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af landet.

Ifølge rundspørgen svarer 55 procent af tillidsfolkene ja til, at der på deres arbejdspladser er centrale nøglepersoner, som ikke flytter med. Ifølge formand for DM, Camilla Gregersen, bekræfter tallene, at regeringen bør gribe den næste runde af statslige arbejdspladser, som bebudet i regeringsgrundlaget, anderledes an.

»Jeg kan kun være enig i, at der skal være akademiske arbejdspladser i hele landet. Men man kunne også arbejde på at skabe nye arbejdspladser fremfor kun at flytte dem,« siger hun.

Hun opfordrer regeringen til at samarbejde med organisationer som DM om, hvordan kommende udflytninger skal foregå.

»Det er klart, at når man centraliserer eller decentraliserer, så medfører det videnstab, og borgerne vil derfor i en periode opleve nedsat kvalitet,« siger hun.

DM-formanden anbefaler, at der fremover bl.a. bliver lavet bedre overgangsordninger og eksempelvis bonusser, så det bliver muligt at fastholde medarbejdere, der ikke vil flytte endeligt med.

»Der er masser af dygtige akademikere uden for hovedstaden. De kommer til at bidrage positivt til arbejdspladserne. Det er ikke problemet. Men regeringen bør arbejde på at minimere videnstabet. Kan vi fastholde erfarne medarbejdere i en periode, uden at de skal flytte, kan de udgøre en stor ressource,« siger hun.

Rundspørgen fra DM er langt fra den første til at påvise det, der bliver kaldt et videnstab, i forbindelse med udflytningen af de 3.900 statslige arbejdspladser, der blev påbegyndt sidste år, som forventes gennemført i 2020 og skønnes at løbe op i cirka 900 millioner kroner.

Således beskrev Berlingske for nylig en rundspørge fra Djøf, hvori tre ud af fire djøf'ere på de udflytningsberørte arbejdspladser svarede, at de enten havde fundet nyt job, ikke forventede at flytte med jobbet væk fra hovedstaden eller kun ville flytte med, indtil de kunne finde et job tættere på deres nuværende bopæl. Dertil kom, at hele 82 procent af djøf'erne fortalte, at de hidtidige flytninger havde ført til tab af viden, mens godt halvdelen meldte om dårligere kvalitet i opgaveløsningen, ligesom hver anden kunne berette om længere sagsbehandlingstider.

Samme billede gør sig gældende hos ingeniørerne. I en rundspørge fra sidste år foretaget af ingeniørforeningen IDA - og ligeledes omtalt i Berlingske - svarede blot fem ud af 263 medlemmer på flytningsberørte arbejdpladser, at de havde tænkt sig at rykke teltpælene op for sammen med familien at følge med arbejdspladsen til provinsen.

I efteråret oplyste regeringen i den seneste status på udflytningen, at der har været cirka 21.000 ansøgere til 1.054 udflyttede stillinger i staten.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.